Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Vi passer sammen på alle måder – undtagen seksuelt. Han gider ikke så tit, og når vi endelig knalder, er det kedeligt. Skal jeg slå op?
Mvh. Libidomonstret
Gæsteredaktør Anna Juul:
Kære Libidomonster,
Du er ikke et monster, fordi du har en høj libido, men for nogle mennesker fylder sex ikke ret meget, selv om det stadig sælger. I skal starte med at tage en snak, så I måske kan mødes et sted på midten.
Det kan jo være, at han faktisk godt »gider«, men bare ikke har lyst, fordi der er en sko, der trykker et eller andet sted, ligesom dét, du kalder »kedeligt«, for ham kunne anskues som kærligt og intimt?
Tag denne snak, før du overvejer at smide det nye sort, altså det åbne parforhold, ind i ligningen. Dog er det at mødes på midten ikke altid en mulighed, for nogle ting ændrer sig aldrig. Måske vil du altid have mere lyst end din kæreste, fordi samleje for ham er noget, der skal overstås, så I begge kan komme videre i teksten, og så kan du ikke bruge det til noget, at andre parametre i jeres parforhold fungerer.
Men hvis han indvilliger i at bolle noget mere i fremtiden, så husk også, at sex er en muskel, der skal trænes, og at han nok ikke kommer til at kneppe dig op ad, det ved jeg ikke, badeværelsesvæggen eller et andet sjovt sted, lige med det samme. Men måske det kommer en dag.
Med venlig hilsen det modsatte af et libidomonster.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Libidomonster,
Det kan være så ødelæggende at føle sig lille, men det kan være lige så slemt at føle sig stor, monstrøs og buldrende. Når jeg læser dit selvvalgte navn, kommer jeg til at tænke på Sara fra årets sæson af ’Gift ved første blik’, der er landet i Budapest med sin næsten fremmede ægtemand, Nicklas. Hun kommer til at tale lidt for højt og meget om blandt andet at have ondt i fødderne, og Nicklas synes, det er unødig støj. Som Nicklas siger:
»Der er i hvert fald noget af en kontrast mellem den måde, vi håndterer tingene på«, og det er mildt sagt.
Senere sidder Sara i en park og føler sig som »en bad guy« efter at have overrumplet Nicklas med sin blotte tilstedeværelse. I et øjeblik ser det hele meget umuligt ud.
Jeg tænker, at det er noget af det samme, du sidder fast i, kære monster. Du er forbryderen, og din kæreste det uskyldige offer, hvis grænser hele tiden overskrides af din glubske lyst. Er jeg uelskelig? Kan man tænde på mig? Det er et virkelig kedeligt mønster at køre fast i – at skurk- eller offergøre den anden hele tiden.
Er jeres relation mon ny eller gammel? Er den dårlige/manglende sex noget, der er dukket op, eller sidder du i begyndelsen af noget?
Jeg har sagt det før i den her brevkasse, men det kan være skræmmende usexet at blive kærester. Overgangen fra flirt til romantisk relation kan nogle gange være mere tør teoriprøve end vovet glatbane. De siger jo, at tiden læger alle sår, men det er kun delvist rigtigt. Man kan også bare vænne sig til noget halvdårligt, indtil man en dag springer i luften af forsmåethed.
Sex kan være virkelig svært at tale om. Det er hovedbanegård for så mange forskellige kropslige, psykiske og relationelle traumer, og det kan føles, som om der er fælder overalt. Men, åh altså, husk, at det sværeste jo også derfor kan være det mest lettende at komme af med. Og ja, inde i den lethed kan også være en erkendelse af, I to ikke skal være kærester, eller at I skal have hjælp eller øve jer på nogle andre.
Man må gerne græde over spildt mælk, men man skal også tørre det op på et tidspunkt – det tror jeg, du er klar til nu. For som jeg vist engang så på en forside et sted, så er livet for kort til overkogt pasta.
fortsæt med at læse
