Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
For nogle måneder siden så jeg én. Han blev vild med mig, forelsket, sagde han. Der var jeg ikke. Jeg syntes, at han var sød, men jeg kunne ikke gengælde følelserne. Det blev for overvældende, så jeg stoppede det.
Nu er jeg kommet til at opsøge ham igen. Jeg har nemlig tænkt på ham og er i tvivl, om jeg tog den rigtige beslutning. Han lægger op til, at vi kan prøve igen …
Skal vi? Jeg er nervøs for at gøre ham ked af det igen.
Hilsen tvivleren
Gæsteredaktør Freja Klint Sandberg:
Kære tvivler
Du ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Du kan ikke fortælle dig selv, at du aldrig vil såre den her person. For det kommer du til. Det er den smukke brutale sandhed, der bor i alle kærlighedsrelationer. Og det er det, der tit kan forvandle os til små bænkebiderkugler under nogle store sten langt ude i skoven. Vi er bange for fremtiden, og det stopper os i at nyde nutiden.
Men! Vær transparent (mit yndlingsord).
Måske skal du sige til ham:
»Jeg har lyst til at prøve igen. Og jeg er glad for, at du også har lyst. Jeg kan mærke, at der er noget i mig, der er bange for at såre dig. Og det skræmmer mig helt vildt«.
Måske siger han:
»Tak for at fortælle mig det. Jeg synes, det er sødt, at du ikke vil såre mig. Jeg skal nok passe på mig selv. Og du skal love mig også at passe på dig selv«.
Og hallo. Du fratager ham retten til at gå ind i forholdet, hvis du placerer dig selv som den eneste, der kan såre. Not fair.
Du kan nu mærke en lyst til at prøve igen. En tvivl også … Men! Du har skrevet til Politiken. Det fylder. Derfor synes jeg, at du skal give det et skud.
Derfra skal du så huske at være ærlig og øve dig i at sige tingene højt. Det er ikke farligt at dele bekymringer. Det er bekymrende farligt at lade være.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære tvivler
Man skal rumme sin tvivl, gå ind i den og mærke efter, men man skal også træde ud af den i tide. Du savner et menneske, der var sød og sagde nogle søde ting til dig, det er meget normalt.
Det er ikke en farlig følelse, men det er heller ikke nogen stærk følelse. Nogle gange er den der rumlende mavefornemmelse bare en frokostprut, der har sat sig på tværs.
Jeg tænker et par tusinde tanker om dagen, og nogle gange er en af de følelser et savn af nogen, af noget. Nogle gange er jeg i tvivl om noget i mit liv, men så får jeg en e-mail, og så er jeg videre. Dit spørgsmål har en dejlig rolig tone, som får mig til at tro, at det måske bare er en flygtig tanke, som du skal lade forblive flygtig.
Det kan også være, det har været med bævrende underlæbe og afgrundsdyb forvirring, du har skrevet dit spørgsmål, så er det bare, fordi jeg ikke kan ’mærke’ dig. Mine lektier til dig er de samme lige meget hvad. Tag tre dybe indåndinger, træd ind i tvivlen og prøv at svare på de her spørgsmål:
Kunne det være sjovt at være sammen med ham, eller tænker du mere, at der kunne ske en enkelt sjov ting eller to?
Er det, fordi han er den eneste, der har erklæret sin kærlighed til dig i lang tid? Du beskriver det selv som overvældende at opdage at være i en relation, hvor den ene var forelsket. Det giver en hudafskrabning på hjertet, også for den uforelskede. Og sådan nogle sår har det med at klø, lige når de er næsten færdige med at hele, og måske det er det, du har haft lyst til at give efter for. Men ligesom det er med myggestik, så skal man gå imod sine impulser og lade det giftige gerningssted være.
Kan man stole på den forelskede? Sjældent er det hurtige svar, for den forelskede glemmer behovsudsættelse og selvudslettelse. Og modsat djævlen, der tager en hel arm, hvis han rækkes en lillefinger, så nøjes den forelskede alt for ofte med et måske, når han savner et ja.
fortsæt med at læse
