Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Hvordan lever man et liv uden kærlighed, uden at blive så ulykkelig og ensom, at man risikerer at blive deprimeret?
Jeg har det værste held i kærlighed og tror ikke, den kommer til mig. Hvordan accepterer jeg det? Hvad kan jeg fylde livet op med i stedet for?
Kh Den uelskelige
Gæsteredaktør Maria Josefine Madsen:
Kære elskelige
Jeg kan ikke få mig selv til at omtale dig som ’uelskelig’. Det er du helt sikkert ikke. Og jeg synes bestemt ikke, du skal leve et liv uden kærlighed. Jeg synes derimod, du skal gå efter et liv fyldt til randen med kærlighed.
Min egen opskrift har altid startet hos mig selv. Hvis du ikke elsker dig selv, bliver det også sværere for andre at gøre det. Derfor synes jeg, du skal fokusere på at gøre gode ting for dig selv og skabe dig så fedt et liv med dig selv, dine venner og familie som muligt. Et liv, hvor du selv tager ansvaret for at have det godt og have gode dage. Hvis du så møder et menneske en dag, som du falder for, så vil det være ekstra topping på dit i forvejen gode liv.
De fleste af os drømmer om den store kærlighed. Det kan jeg godt forstå, hvis du også gør. Men jeg tror ikke, du skal tænke, at kærligheden pludselig en dag kommer og banker på døren ved et held. Jeg tror meget mere på, det er noget, du skal opsøge og stille dig åben for. Det er aldrig til at vide, hvornår vi støder på kærligheden, men vi kan gøre os klar til det og selv lede også. Og imens vi gør det, kan vi fylde tiden op med alle de ting, vi elsker allermest. Spis god mad, dyrk dine hobbyer, se dine venner, vær sammen med din familie, gå i biografen, bad i havet, læs bøger og vær god ved dig selv. Det kan godt være, kærligheden ikke kommer til dig – men så må du komme til den.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære uelskelige
Du har fået abnormal langtidshjertesorg, og trods navnet er det ikke sjældent. Det er den slags sorg, hvor det ikke er en person, men tilværelsen, der har knust ens hjerte. Og modsat de ekskærester, man gudskelov kan flytte langt væk fra, så deler man altid postnummer med sit eget liv.
Menneskekroppen er cirka tre femtedele vand, det er godt at spise mange grøntsager, og få liv kan gennemføres, uden at uelskeligheden kommer på besøg, nogle gange bliver den bare hængende i måneds- og årevis. Jeg har også været uelskelig, men så viste det sig, at jeg i virkeligheden var uvirkelig. Jeg var så vant til at blive set af et andet menneske, så da det kærlige blik forsvandt, så gjorde jeg også. Jeg vidste det ikke dengang, at da jeg smed mit knuste hjerte ud, kom jeg til at putte min eksistens med i affaldsposen.
Tiden gik, og min uvirkelighed skjulte sig, jeg lagde ikke to og to sammen. Men så en solbeskinnet dag spadserede jeg med en date, og i et stille zoom opdagede jeg at jeg ikke var mennesket der til højre, men at jeg var den skygge, der krøb hen ad Nørrebrogades fortov, kølig og flad.
Og hvordan bliver man så virkelig igen?
Med venstre tommel- og pegefinger trykker man på højre lillefingers blomme, hver morgen.
Man husker sidste gang, man virkelig fik nogen til at smile, og hvis det fortoner sig, så ringer man til noge, der plejer at have den effekt på en selv. Man genbesøger det værk, der kan få solar plexus til at stramme på den der dejlige måde.
Du er ikke alene, uvirkelig eller uelskelig, men det kan godt være, du er romantisk uden for rækkevidde lige nu. Det er der mange, der er i tide og utide. Elsk dig selv, ikke på den der senkapitalistiske måde, hvor fed creme skal agere skjold rundt om en ensom selvtilstrækkelighed. Elsk dig selv på den svære og åbne måde, hvor du tillader dig selv at være et virkeligt menneske.
fortsæt med at læse
