Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære Brevkasse
Jeg tror, jeg har brug for et råd.
Min far er for nyligt blevet single, og han er nu begyndt at date yngre kvinder, bl.a. en, der kun er et par år ældre end mig. Jeg ved godt, man ikke skal blande sig i andres kærlighedsrelationer, eller hvad det nu er, men jeg kan ikke lade være med at synes, det er etisk nasty, og gør mig utilpas.
Jeg har haft lyst til at sige til ham, hvordan jeg har det med det, men jeg synes også, det er ret grænseoverskridende, både for ham og mig. Har I et godt råd? Skal jeg tage en snak, blande mig udenom eller noget tredje?
KH
CB
Gæsteredaktør Luka Holmegaard:
Kære CB
Du skriver, at sådan en snak med din far virker grænseoverskridende, og det forstår jeg godt – det har et grænseoverskridende element at blande sig i andres kærlighedsrelationer, som vi som voksne selv bestemmer over og navigerer i. Men hvis du er bekymret for, om alle inklusive din far og hans partnere har det godt, eller for relationen mellem dig og ham, kan det jo samtidig føles nødvendigt.
Det, du har bedst adgang til at vurdere her, er spørgsmålet om dine egne grænser. Jeg tror, det er der, du kan finde svaret på, om du skal tage den snak eller ej. Du kender formodentlig din far ret godt; prøv at forestille dig samtalen med ham. Hvis du skal have snakken, tror jeg, at det er godt at være så konkret som muligt, så prøv at tænke over, præcis hvad du føler og hvad du gerne vil tage op. Hvad er det ved hans datingrelationer eller opførsel, der gør dig utilpas? Er der et råd, du gerne vil give ham? Måske den øvelse også kan bruges til at mærke efter: Føles det ok for dig at skulle sige de ting til ham?
Du ved ikke, hvordan din far vil reagere. Det kræver overskud på den emotionelle konto og tillid mellem jer, hvis den slags samtaler skal blive gode og produktive. Vær ærlig med dig selv omkring, om du har overskud til det, og om du er ok med at lytte til din far og at høre det, han har at sige, hvad end det så bliver. Hvis ikke, kan du passe på dig selv og lade være.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære CB
Fuck etikken. Ja, det er politisk undergravende, at det stadig oftest er en gammel mand og en ung kvinde, men vi hverken kan eller skal redde verden via din far. Det er alt for umenneskeliggørende at kalde nogens kærlighed uetisk, både for din far og hende, han dater.
Utilpashed derimod, der er en terapeutisk guldgrube, jeg synes vi skal hakke i. Jeg elsker de dårlige følelser, fordi de er en mere interessant skattejagt end de gode. Det er nemt at gætte, hvorfor man er glad, men det er nogle gange kompliceret at finde ud af, hvorfor man ikke er det.
Er det det freudianske perspektiv? At din far er i gang med at date en version af dig? Er det, fordi din far har været dårlig til at elske dig, og nu er han i gang med at kaste sin (erotiske!) kærlighed på en, der minder om dig? Hvad er det for et svigt, som er aktiveret? Er det omverdenens reaktion på din fars forhold, du frygter? Undskyld, jeg skal nok tage mit psykoanalytiske overskæg af nu.
Det er meget at forlange, men jeg gad godt, du brugte den dårlige følelse til at have en god samtale. Ikke fortælle din far, at han er klam, selvom det at snakke grimt til sine forældre kan føles frisættende.
Folk elsker jo desværre og heldigvis dem, de elsker, og det betyder ikke, at vi skal elske med, men vi skal ikke gå i stykker på grund af en dobbeltseng, vi ikke ligger i.
Find utilpashedens arnested, og find så ud af, om og hvordan det skal fortælles til din far. Tænk, hvis nogen sagde, hvordan de havde det, og at nogen andre lyttede, se så var verden trods alt et bedre sted.
fortsæt med at læse
