Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg har brug for nogle friske råd. En af mine gode venner gennem lang tid har en temmelig kraftig kropslugt. Han lugter simpelthen dårligt. Det er noget, jeg og nogle andre venner har bemærket engang imellem, og jeg føler også, vi med humor har fortalt ham det.
Nu er han begyndt at se en sød fyr, men jeg har hørt ad omveje, at denne her nye flirt synes, min ven lugter. Det har gjort, at jeg kommet i tvivl: Skal jeg nævne det for min ven, eller tage det med kropslugten op igen? Jeg vil jo for pokker ikke såre hans følelser. Så brevkasse, fortæl mig, findes der er en velduftende løsning på dette dilemma?
Mvh. Vennen
Gæsteredaktør Jens Malthe Næsby:
Kære Vennen
Det er nu, du skal bevise, at du rent faktisk er Vennen. Den ven, som har modet til at skabe akavet stemning ved ikke at angribe problemet med ironisk distance, men faktisk på en måde, der baner vejen for en løsning. Du er ikke lugtelæge, du behøver ikke at have løsningen med. Et smil og en cute kaffe, så er du langt.
Du gør din ven en tjeneste ved at komme før hans nye flirt. Det er langt værre, hvis flirten konfronterer ham; der er sårbarhed og forelskelse på spil i deres relation.
Jeg ved ikke, om det, jeg skriver nu, giver nogen mening, måske kun for mig selv. Men tænk på dig selv som Batman i ’The Dark Knight’. Batman gør sig selv til skurk for at redde hele Gotham fra undergang.
»He is the hero Gotham deserves, but not the one it needs right now. So we’ll hunt him. Because he can take it«.
Du er Batman, fordi du ofrer dig selv og skaber plads til din vens nye flirt.
Jeg tager det her dilemma ekstra seriøst lige nu, fordi jeg sidder i en spansk flyvemaskine ved siden af en, der sikkert lugter som din ven. Gid min sidemakker havde haft en ven, der havde købt en deodorant til ham i taxfree. Because that’s actually what friends are for.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Vennen
Nogle dage kan det føles, som om vi går rundt og har meget lidt tilfælles, vi menneskedyr, men vi har alle sammen en krop, og de er allesammen besværlige. Der findes ikke perfekte kroppe, kun som uopnåeligt ideal. Selv har jeg det seneste par uger døjet med en sær spænding tværs over den nederste del af ryggen, hvilket gør, at jeg går rundt og er mere pebermyntestangsformet, end jeg plejer. Derudover er jeg nærsynet, asymmetrisk og hele tiden lidt bange for, hvor tyndt mit hår er. Min krop er, ligesom alle andres, en lang kvittering af skavanker og lykke.
Din vens krop lugter. Det kan der være alle mulige fysiske og sociokulturelle grunde til, men lige nu er der kun én vej ud af det, og den er ensrettet og går gennem dig. Du skal bide i det surtlugtende æble, også hårdere, end du har gjort før.
For ja, det er frygteligt at fortælle en ven noget, vedkommende ikke har lyst til at høre , selvlede er noget af det værste, man kan give et andet menneske. Men det er tifold værre at se samme selvlede skinne ud af øjnene på en ven, man kunne have rakt en hånd i tide.
Du skal erklære:
’Nu gør jeg noget pinligt, men omme bag ved det pinlige er noget sødt. Du lugter for meget. Og selv om der burde være plads til alle kroppe altid, lever vi i et samfund, hvor det ikke er sandt. Og vi skal nok demonstrere mod det end anden dag, men nu skal vi i kurbad og skrubbe noget ud af dig’.
Eller I skal købe nyt vaskemiddel, eller finde på en diæt med mindre kål, eller have botox i armhulerne, eller søge lægehjælp eller noget andet. Det skal jeg ikke forsøge at gætte ud fra dine få linjer.
Men jeg skal bare sige, at lige nu spirer en kærlighed mellem de to fyre, spinkel og udsat. Det betyder, at den robuste kærlighed, venskabets, skal låne en skulder og et skvæt parfume ud.
fortsæt med at læse
