Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg har netop været ude at rejse og er stødt ind i en russisk fyr. Jeg er 23 år og har i mit liv indtil videre kun været forelsket en gang, dette føles, som om det måske kunne blive en skæbnesvanger gang nummer 2. Jeg skal tilbage til samme by som ham om en uge og venter spændt.
Er man bare altid vild med dem, man ikke kan få, logistisk såvel som emotionelt?
Men da vi mødtes, var der blandede følelser i luften, på den ene side god kemi og en dybere forståelse af hinanden, på den anden side meget lidt initiativ fra hans side, hvilket gav mig en følelse af ligegyldighed. Tre store spørgsmål rejser sig: Hvor meget skal jeg give af mig selv? Skal man spille hard-to-get i jagten på kærligheden? Er jeg vild med ham, eller er man bare altid vild med dem, man ikke kan få, logistisk såvel som emotionelt?
Kh den rejsende
Gæsteredaktør Cecilie Rubini:
Kære rejsende
Det lyder forfærdeligt, fantastisk og ikke mindst genkendeligt. Jeg kan nemlig på nostalgisk vis sætte mig ind i din situation, som jeg har stået i en del gange, hvilket nok også er grunden til, at jeg mellem linjerne læser, at du allerede ved, hvordan det nok kommer til at gå. Lige præcis intuition og mavefornemmelse er det svært at fucke med. Med det in mente vil jeg svare på dine spørgsmål samt stille et retur:
Du skal give så meget af dig selv, som du føler dig tilpas med, måske endda lidt mere. Jeg ville ønske, jeg selv havde været bedre til at springe ud i den dybe ende med hjertet udenpå lidt oftere i livet. Det er næsten altid skrammerne værd. Ofte retrospektivt, men det har også værdi i det store regnestykke.
Du skal give så meget af dig selv, som du føler dig tilpas med, måske endda lidt mere
Ugens gæsteredaktør
Cecilie Rubini
Journalist og podcastredaktør. Født i 1986.
Bor på Nørrebro. Pessimistisk romantiker med hang til grumset naturvin, marcipanbrød og amerikansk reality. Har det anstrengt med fjerkræ og rokketænder.
Foto: Emilie Schiøtt
Du kan godt spille hard-to-get, bare ikke i jagten på kærlighed. Jeg har selv fået et par følelsesmæssigt utilgængelige mænd på krogen med den metode. Dog for en kort bemærkning.
Som du også selv indikerer, er du vild med ideen om ham. Hvilket bringer mig til mit spørgsmål til dig: Har du lyst til at prøve det af? For hvis du har det, uanfægtet af hans intentioner, synes jeg bestemt, du skal gå efter det, med hjertet udenpå selvfølgelig. Hvordan finder du ellers ud af det? Spring, for fanden.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære rejsende
Og hej russer, jeg håber, I hygger jer, indsæt selv Putin-kritik! Jeg bliver helt stresset over brevkassens hastighed, det kan være, jeg sidder mellem jer som en kile og taler nu. Nu ved jeg ikke noget om russisk flirt, men det giver ikke mening at tro, de automatisk alle sammen bare går efter det, der ikke tilhører dem.
Du skal ikke give noget af dig selv, men du kommer til det. For ellers skal du sidde i dit tårnværelse og vente på, at nogen med hagekløft og tykt hår kommer og redder dig ud af ensomheden, og det er ikke spændende. At forelske sig er en del af et liv, og et liv er at gå planken ud. Altså det hele er jo allerede satset, skat.
Man kan ikke undersøge kærligheden på afstand af den
Det betyder ikke, du skal hælde dig selv ned af et russisk bræt på dag et, men man kan ikke undersøge kærligheden på afstand af den. Du må træde ned i det som en sø, og så kan der sagtens være både igler og mudder på bunden.
Du har været forelsket før, du ved, hvordan det kan føles. Måske det samme sker igen nu, måske det føles anderledes, måske det føles forkert. Nogle forelskelser brænder som sole bag øjnene, nogle forelskelser er tyngdedyner af tryghed. Noget kærlighed varer 3 dage og 10 orgasmer, anden kærlighed varer 60 år, et kolonihavehus og en andelslejlighed. Der er plads til begge dele i de fleste menneskeliv, nogle gange oven i hinanden.
Måske russeren er den næste eneste anden for dig, måske han er en rejsemakker for en stund, begge dele kræver din tilstedeværelse, gudskelov. Det umulige kan lokke, fordi det føles livsændrende, men det er det mulige, der faktisk bevæger os.
fortsæt med at læse
Min kæreste er svigermors drøm. Og det er et problem
-
Folk er på Tinder for at slå tid ihjel, mens de alligevel sidder og venter på at tørre sig i røven
-
Læser: Jeg vil være sammen med min kæreste for evigt. Men jeg er tiltrukket af en anden
-
Hvis du bevæger dig uden for Vesterbro, er 9 af 10 mennesker fuldstændig ligeglade med den 'status', du er optaget af