Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg vil gerne date den her sommer, men jeg orker hverken fremmede mennesker eller dating-apps. Aka jeg vil gerne have det boblende, men gider ikke sidde med en eller anden teologistuderende på Blågårdsgade og snakke om ingenting.
Hjælp mig?
Mvh Doven
Gæsteredaktør Maya Tekeli:
Kære Doven
Jeg anerkender din dovenskab, for jeg ville hellere løbe direkte ind i en mur, end jeg ville finde mig selv i den traditionelle date, som du beskriver.
For mig handler det blandt andet om, at jeg synes, at jeg er for interessant til at tage til audition på en gadecafé, og jeg forventer, at folk dukker op i mit liv på en måde, som jeg kunne skrive ned og bruge som et godt kapitel i romanen om mit liv.
I stedet for at affinde dig med, at man må handle aktivt for at få det, man drømmer om, synes jeg, du skal forsvinde ind i dit drømmeland. Det virker for mig. Tryk play på din kærlighedsfilm, og start med at lave en spilleliste med musik, der kunne fungere som underlægning i den fortælling, du gerne vil boble rundt i.
Der findes sådan set allerede en med soundtracket ’Lost in Translation’, hvis du drømmer om at møde din drømmepartner tilfældigt i Tokyo og om, at I finder hinanden i jeres fælles følelse af fortabt- og ensomhed. Hør den i en hotelbar, mens du venter.
Tag bådbusserne rundt i København, mens du hører ’My Heart Will Go On’ med en stor halskæde på.
Lad være med at opsøge nye omgangskredse, glem at tage til kulturbegivenheder, hvor du kunne møde interessante mennesker, rejs ingen steder hen, slet alle sociale medier, og opsøg ikke et eneste fremmed menneske.
Vær mystisk og inde i dit eget hoved, indtil nogen finder dig og bryder dig op som en hasselnød. Men gå på intet tidspunkt på kompromis med nøddeknækkeren, og bliv for guds skyld i din komfortzone.
Måske, og kun måske, dukker den helt rigtige person op i supermarkedet og lægger sin hånd på din, da I – ups og hovsa – begge to rækker ud efter de frosne ærter.
Der er godt nok gået 28 år, men jeg føler, at det snart sker for mig – så prøv at leve lige så spændende og uden for skiven som mig. Og hvis du mister tålmodigheden halvvejs inde i filmen, kan du prøve at bolle med en, du kender i forvejen.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Doven
Alt for mange mennesker bruger dating-apps som Candycrush, et spil på mobilen, der bare handler om at slå noget tid ihjel, mens man alligevel sidder og venter på at tørre sig i røven. Kvaliteten af interaktionerne afspejler det udgangspunkt, og det er derfor, Tinder og alle de andre tit minder mere om lokumsbøger end om romantiske mødesteder.
Det samme gælder virkelige stævnemøder. Det kan hurtigt blive til en tanke om, at de andre skal komme med noget underholdning ind i ens drønkedelige tilværelse, men det er sgu ikke sådan rigtig sjovt at sidde og lave indhold til en eller anden, der burde sidde og skrive sin bachelor om postkolonialistisk kryptohandel færdig.
Du skal bade og læse noveller og huske solcreme. Du skal cykle rundt med halvanden fadøl i kroppen og komme til at fnise over noget, din ven gjorde til en fernisering med mærkelige malerier og en skulptur, der lignede en orm.
Dine bobler skal komme fra folk, du allerede elsker, og deres skinnende omgangskreds. Hold et stort middagsselskab, og brug lidt ekstra penge på vinen, eller lad være. Kys nogen, eller lad være, men kram i hvert fald, og husk at ligge i ske.
Denne sommer skal du være den tredjesjoveste person, du kender, og så kan du mærke efter igen i september, om du har fået energi til at vende tilbage til det slidsomme arbejde, det er at date nogen, der ikke er dig selv.
fortsæt med at læse
