Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære Brevkasse
Min kæreste og jeg har været sammen i to år, og vi elsker hinanden meget højt og har det rigtig godt sammen. For nogen tid siden fortalte han mig, at han ikke kunne se en fremtid for os med børn. Han har allerede børn fra et tidligere forhold, og jeg selv har ingen børn, men drømmer om at få det på et tidspunkt.
Han har i løbet af vores forhold ændret mening mange gange. Som regel har det været i de perioder, hvor han har haft det svært psykisk, at han har sagt, at han ikke ville have børn, og når han så har fået det bedre igen, så siger han, at han godt vil.
Lige nu er han igen i svær periode, hvor han har det dårligt psykisk, og jeg er derfor i tvivl om, hvorvidt jeg skal tro på ham, når han siger, at han ikke ville have børn. Skal jeg vente på, at han har fået det bedre og derfor ændrer mening, eller burde jeg i stedet overveje at komme ud af forholdet og søge andre græsfyldte kærlighedsmarker?
Kærlig hilsen
Den kærlighedsforvirrede
Gæsteredaktør Liv Helm:
Kære forvirrede
Det er et svært dilemma, du står i. Du skriver ikke, hvor gammel du er, men du kunne være en kvinde i 30’erne, som har et biologisk ur, der tikker.
Jeg har en del veninder, som har stået i det her dilemma med deres kæreste. Nogle er gået fra hinanden. Nogle er blevet sammen og er gået i gang med at prøve at lave et barn med det samme.
Mit råd er, at du hjælper din kæreste af sted til en psykolog eller en god ven. Det lyder, som om han har brug for ekstra støtte for at få det bedre. Og at du afgør med dig selv, hvor længe du kan vente på en endelig afklaring. I den periode skal I lade være med at snakke om emnet, for det er opslidende at danse om den varme grød, som I måske kommer til nu. Hold for eksempel et halvt års pause med snak. Når I så beslutter noget, skal I være klar til at gå i gang med det samme eller gå fra hinanden.
Bonustanke: Jeg skulle til at skrive, at I kun har været sammen i to år, og at din kæreste måske føler, at det går for hurtigt, fordi han har oplevet et stort brud før, men det er spekulationer fra min side. Jeg kan bare sige: Du er jo dig, og du må stå på det, du føler og vil.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære forvirrede
Jeg tror, det er sundt, at man prøver at sige begge ting højt til sig selv på forskellige tidspunkter: ’Jeg skal aldrig have børn, og ’jeg skal for alt i verden have børn’.
Det er godt at have taget begge udsagn på sig som en skjorte, at have mærket efter, hvad der passer bedst. For det er en stor beslutning, lige meget hvilken man vælger. Og alt for nemt kan man komme til at leve et liv uden i sandhed at have spurgt sig selv om ens barnedrømme.
Når det er sagt, så skal din kæreste passe på. Ud fra din beskrivelse lyder det, som om han kommer til at være lidt for meget en ’Sims’-figur, der kun taler ud fra sit nuværende behov. Jeg skal tisse, jeg skal spise, jeg har brug for at sidde ned. Jeg er mæt, jeg har tisset, jeg er ren.
Det er godt at være signalstærk, men som min kloge kollega Lotte Thorsen plejer at sige: Man er ikke sine følelser, man har dem bare. Det kan tage et liv at huske på den regel, og det lyder, som om I to trænger til den. Og dermed også en større og meget seriøs samtale, som skal kunne rumme at blive taget over tid, om, hvad I hver især og sammen vil bruge fremtiden på.
Du må ikke fange din kæreste på hans gladeste og gøre det til hans skæbne, ligesom han ikke må fange dig i sit dårligste og gøre det til din skæbne.
Kan du klare hans dårlige tider, kan han? Det er ikke så dejligt at skulle gå fra noget, der er dårligt, men hvis den skjorte, der hedder barnfrihed strammer for meget, så må du skifte ud.
fortsæt med at læse
