Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er i dag et sted i mit liv, hvor jeg er glad og stolt over den person, jeg er. Jeg har mine værdier på plads og har rigtig mange gode venner, jeg holder af.
Jeg er til gengæld også kommet til den erkendelse, at jeg ikke er og nok aldrig bliver kærestemateriale (medmindre jeg går på kompromis med den, jeg er). Jeg er både aseksuel, men også utrolig langsom til at danne følelser for andre – når jeg falder for en person, er det først, når jeg har kendt vedkommende i flere måneder, men så er det det desværre også med et stort plask.
Hver eneste gang jeg så agerer på de følelser, bliver jeg mødt med svadaen: »Jeg tror, vi er bedst som venner« – hvilket er helt fair og forståeligt.
Jeg kunne godt tænke mig input til, hvordan man indretter sit liv sådan, at ensomhed faktisk er helt fint, og at tosomheden ikke fylder i ens bevidsthed. Jeg har ikke lyst til at få ’venskaber’, som brister fire måneder efter, fordi jeg får følelser for personen.
Venlig hilsen
Ham Den Lykkelige i Nuet
Gæsteredaktør Sarah von Essen:
Kære Ham
Tak for dit dejlige brev. Jeg elsker, at du indleder med, at du er glad og stolt over at være den, du er. Jeg står midt i livet, og herfra må jeg bare sige, at intet er vigtigere. Det skulle lige være venner, men dem har du også: Hvis det var min opgave at give dig karakter i livsduelighed, ville du få 12.
Jeg forstår alligevel din bekymring. Jeg lever selv alene, jeg fik ikke børn, og det fortryder jeg nogle gange, men de fleste dage er jeg mere end okay med mine livsvalg.
Jeg elsker at komme hjem til min tyste lejlighed. Elsker at være alene i en ny by, bo på hotel og trisse uforstyrret omkring. Jeg elsker at læse, og det gør man også bedst alene.
I min barndom sang Shu-bi-dua: »Når man er to, kan man få det hele, selv om man skal dele«.
Det er ikke altid sjovt at være alene, der kan være meget at bakse med, svære beslutninger, kedelige indkøb, dårlig sex på dårlige dates, etc., etc.
Men så har du dine venner. Mit held har været, at jeg stadig får nye venner, og det vil også være mit råd til dig: Pas på dine venner, find nye venner, ældre og yngre. Venner, hvis liv ligner dit, venner, som har taget andre valg. Venner, som du kan ringe til, og især: Venner, som altid kan få dig til at grine.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Ham
Cirka en gang om året skal jeg være helt alene. Det er ikke en beslutning, jeg har taget, det er et behov, jeg har opdaget, at jeg allerede var i gang med at opfylde. Så tager jeg cirka en måned ud af kalenderen og tager væk. Så går jeg ture, ingen ser, og spiser mad, som ingen hører om.
Jeg elsker at være sammen med mennesker, men ligesom med den varme chokolade fra La Glace får jeg pludselig ondt i maven af at have proppet mig.
Jeg synes, det lyder, som om du har styr på det, så meget som man nu engang kan have. Det er ikke vigtigt at have en kæreste, det er ikke vigtigt at have en familie, det er vigtigt at have et fællesskab.
Fællesskabet er en blank sø, et spejlbillede, du kan lade dig omslutte af og bryde på samme tid. At finde et fællesskab er ikke en statisk ting, det er noget, man hele tiden gør, fællesskaber.
Hav gode mennesker i dit nære liv, men husk også forstæderne, det perifere venskab er en undervurderet størrelse.
Intet liv kan leves uden medmennesker eller fortrydelse, det er det hele for kompliceret til. Tilgiv dig selv det meste, og tilgiv dine venner endnu mere. Hold lange taler til deres bryllupper, løft deres børn, husk dem på at invitere dig hjem til aftensmad, og husk hinanden på, at man aldrig må forvente af andre, at de lever det samme liv som en selv.
fortsæt med at læse
