Velkommen til Sexdagbogen, hvor anonyme læsere deler historier fra deres sexliv. Vil du fortælle en? Så skriv til tipibyen@pol.dk.
»Min partner og jeg har været sammen i ti år. Vi har to børn, og jeg elsker vores hverdag, at komme hjem til ham og det, som er vores. Han er den bedste far, min bedste ven, mit livsvidne.
Men jeg har en hemmelighed for ham. Og jeg har efterhånden haft den så længe, at jeg ikke føler, jeg kan fortælle ham det, uden at det vil føles som et svigt, selv om det ikke er det.
Min kæreste og jeg havde aldrig tilføjet noget, når vi har sex. Jeg blev let våd og havde instrueret ham godt i min krop, og hvad jeg kunne lide. Og så havde jeg også ret let ved at komme.
Men så blev jeg gravid og fødte. Ret kort efter min første fødsel, blev jeg gravid igen. Jeg vidste, at jeg gerne ville have et til barn, så det var okay, at det gik så hurtigt. Men det var meget hårdt for min krop.
Da den første helt kaotiske tid med vores andet barn var overstået, kiggede vi hinanden i øjnene og aftalte, at det var det for nu. Jeg begyndte på p-piller.
Men noget var sket i mit underliv. Det føltes, som om de to fødsler havde smadret nervebanerne i mit skridt. Det var rart at have sex, men det føltes også fremmed, og når min kæreste spurgte, hvad han skulle gøre, havde jeg ingen idé. Der var ikke rigtig noget, der virkede.
Så jeg begyndte at google. Sexlegetøj – dildoer og vibratorer – var en af de ting, jeg læste om i mange brevkasser fra andre orgasmeudfordrede mødre. Jeg besluttede mig for at købe en, der særligt stimulerede klitoris og ikke krævede penetration. I flere dage tog jeg tilløb til at involvere min kæreste i mit køb, men jeg kunne bare ikke få mig selv til det.
Jeg har tit tænkt over hvorfor, og jeg tror, det er fordi, jeg var så bange for, at han ville tage det som en kritik: Nå, nu kan du ikke få mig til at komme længere, så må jeg bruge vibrator. Jeg talte med nogle tætte venner om det, og de, der havde formået at gøre sexlegetøj til et fælles projekt, kunne slet ikke forstå min bekymring. Men min kæreste og jeg havde aldrig talt om sexlegetøj. Så det føltes også lidt tabubelagt, for hvorfor havde vi aldrig talt om det?
En kasse i skabet
Pakken kom, jeg hentede den, havde stadig intet sagt. Jeg gemte vibratoren i en kasse i mit skab. Min kæreste havde en periode foran sig, hvor han skulle en del væk hjemmefra med arbejdet. Første gang, han var væk, havde jeg glemt alt om vibratoren. Men næste gang, da børnene var puttet, lagde jeg mig i sengen og tog den frem.
Jeg syntes, den brummede utrolig meget, da jeg tændte den. Og selv om jeg havde indstillet den på laveste blus, måtte jeg fjerne den med det samme, efter jeg havde sat den på min klitoris. Det gjorde nærmest ondt, det var så intenst, så følsomt.
Derefter tog jeg en ny taktik i brug: Jeg startede med at sætte den på kønslæberne. Lod den bevægede sig tættere og tættere på klitoris. Da mit underliv begyndte at bevæge sig velvilligt, satte jeg den så på klitoris. Og jeg fik vitterligt en orgasme efter ét minut. Jeg holdt en pause, brugte en ny indstilling med nye vibrationsbølger. Jeg kom igen.
Så lagde jeg den på natbordet. Der lå den, så fin og rød, og den så så uskyldig ud, lignede til forveksling mine børns klodser.
Jeg stod op, så mig selv i spejlet, mine kinder blussede som en forelsket teenagers.
Jeg var solgt. Men sagde jeg noget til min kæreste? Nej.
Vibratoren og jeg begyndte at have et fast ritual, når min kæreste var væk. Jeg følte jo nærmest, at jeg havde en affære. Efter noget tid ville jeg have mere, jeg var nysgerrig på, hvad der ellers var på markedet. Jeg købte en dildo. Jeg købte en anden vibrator.
Det er altså fire år siden. Og han kender stadig intet til min hemmelige kasse med en god samling.Min kæreste og jeg bruger stadig kun vores kroppe, når vi har sex. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis har lyst til at få legetøjet med ind i vores sex, men hvor ville jeg ønske, jeg havde sagt noget, da jeg købte den første«.
fortsæt med at læse
