Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hanfrue. Elmgreen & Dragsets 'Han' havde en svær fødsel.
Foto: Peter Hove Olesen (arkiv)

Hanfrue. Elmgreen & Dragsets 'Han' havde en svær fødsel.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mød Kløpinden, Havdrengen og Vanddragen: Disse skulpturer har også vakt ballade

Den nye kontroversielle folkedrabsskulptur på Kultorvet er langt fra den første balladeskulptur i Danmark.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Kommune har sagt ja til en skulptur på Kultorvet, som markerer 100-året for Tyrkiets folkedrab på armenerne.

Men det er langt fra den første byrumsskulptur, der har skabt ballade i Danmark:

Istedløven (H.W. Bissen, 1862)

Få skulpturer har været så omblæste og omfortolkede som Istedløven, der oprindeligt var et krigsmonument over den danske sejr i Slesvig i 1850.

Løven var inspireret af den antikke Piræusløve og skulle symbolisere magt og styrke. Løven indgår desuden i både det danske og det slesvigske rigsvåben og holdt roligt vagt mod nye angreb sydfra.

Da preusserne trods denne vagtløve vandt i 1864 fik de flyttet det forhadte mindesmærke væk fra sin provokerende plads på kirkegården i Flensborg. Herefter levede den en omtumlet tilværelse forskellige steder i Tyskland med forskellige fortolkninger, indtil den i 1945 på anmodning blev sendt til Danmark af de amerikanske styrker. Her stod den ved Tøjhusmuseet og var stadig genstand for diskussioner om, hvorvidt den skulle tilbage til Slesvig, om den i givet fald skulle ændres, og hvad den nu skulle symbolisere.

I 2011 vendte den tilbage til Flensborg, hvor den i dag står som symbol på den fredelige sameksistens, altså stik modsat dens oprindelige symbolværdi.

Kvinde på kærre (Alberto Giacometti, 1942/1963)

Da Holstebro afslørede købet af Giacomettis skulptur på Kirkepladsen, var der stærkt kritiske røster over, at man brugte hele 210.000 kr. på sådan noget skrammel.

Skulpturen blev kaldt for 'kløpinden', fordi den var så tynd, og i den mere humoristiske ende lagde borgere en overgang madpakker frem til kvinden, der snart fik kælenavnet Maren. Flere og flere kom til at holde af hende, og i dag er hun Holstebros stolthed, placeret foran rådhuset.

Tyndheden er ikke en kommentar til modebranchens idealer, som den gang var ganske anderledes, men er i tråd med Giacomettis forenklingsideer, hvor menneskefiguren i sin lodrethed og sære balance gennemgår en abstraktionsproces, ikke ulig den man ser, når man kigger på en oprejst krop på lang afstand.

Som årene gik, steg Giacomettis stjernestatus, og skulpturens værdi steg tilsvarende. Da det gik op for Holstebro, at den var 100 mio kr. værd, blev den sikret på en elevatorsokkel.

Hver dag kl. 10 stiger hun langsomt op af jorden, og kl. 21 nedsænkes hun igen. Op- og nedstigningen er blevet en turistbegivenhed, og skulpturen står i dag som symbol på »alt det, der er lykkedes i Holstebro«, som borgmesteren sagde i 2011.

Fredens port (Stig Brøgger/Hein Heinsen/Mogens Møller, 1982)

Det er vel nok Københavns mest udskældte skulptur, der står rank og stærk og modstår alt, hvad borgerne byder den. En 'skamstøtte' er den blevet kaldt, og for mange står den dén dag i dag snarere som en fordobling af forhadte betonhelveder end en kommentar til dem.

Fredens port står på et ryddet område, Fredens Park ved mødet mellem Indre By, Nørrebro og Østerbro.

Som et minimalistisk ekko af fordums byporte rummer den et nøglehul, der en gang var suppleret af rødt neon. Nogle vittige borgere fandt en gang på at lave en nøgle, der passede i nøglehullet, og den dekoreres jævnligt af graffiti. Skulpturen repræsenterer en idé om moderne demokrati og sameksistens – og så altså fred, hvilket er lidt ironisk, når man tænker på de slagsmål, den har givet anledning til.

I år 2000 var et flertal i borgerrepræsentationen indstillet på at flytte den, men kunstnerne kæmpede for den med henvisning til, at den var skabt til netop dét sted. Der er stadig mange, der så den fjernet, men porten står endnu og knejser ensomt som en markering af overgangen mellem City og brokvartererne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Torvenes Brøndsløjfe (Elisabeth Toubro, 2003)

Denne skulptur var en skandale, længe før kunstneren havde skabt den. Det var nemlig oprindeligt meningen, at Hein Heinsen skulle lave en skulptur her på Store Torv i Aarhus, men der var store protester mod projektet, og det blev fejet af bordet med henvisning til, at man fra Statens Kunstfonds side havde undladt at have lokale repræsentanter med i udvalget, hvilket er lovpligtigt.

I 2001 udskrev man så en konkurrence blandt seks kunstnere, og et nyt udvalg med lokale repræsentanter valgte Elisabeth Toubros forslag. Det er en vandkunst, der spejler sine omgivelser med vandet løbende i en evig 'sløjfe'. Den gennemgår et varieret forløb fra det høje udspring og 19 meter hen langs 'tungen' til nedløbet. Skulpturen har af aarhusianerne fået øgenavnet 'Vanddragen'.

Bølgerne er gået højt og gør det stadig. Mange mener at der slet ikke skal være en skulptur på dette torv, som i sig selv er så smukt. Andre stødes over de blanke materialers kontrast til murstensomgivelserne eller mere ubestemt over dens udformning som sådan. Endelig er den for nogle et symbol på københavneri og kunstfondens arrogance.

Han (Elmgreen/Dragset, 2011)

Den skinnende blanke parafrase over 'Den lille havfrue' som havdreng i Helsingør har haft en svær fødsel.

Først kæmpede den ansvarlige arkitekt for området for at få den så langt væk fra Kronborg som muligt, og han fik den da også flyttet, men ikke så langt som han gerne ville.

Dernæst var der hård debat i lokalpressen, hvor de primære indvendinger var, at den var et plagiat, at den var poppet kitsch, ude af trit med områdets historie og ikke mindst at det var en »bøsse-skulptur«, hvis »feminine« dreng med »seksuelle undertoner« stod i skærende kontast til værftsgrunden, hvor muskuløse mænd svedte maskulint i stedet for at sidde og dagdrømme.

Den blev anklaget for at skulle sælge Helsingør som »bøsse-by«, hvilket kunstnerne og de ansvarlige på det kraftigste har benægtet. Som Dragset formulerer det: »Skulpturen er ikke homoseksuel. Vi er«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alt dette skete, før skulpturen var lavet, og måske har det hjulpet at se den lille havdreng fysisk realiseret i de konkrete omgivelser. I hvert fald er kritikken dæmpet noget, og den har nu fået kælenavnet 'den lille havfrues lillebror'.

Han har dog ingen fiskehale, for det er tiden løbet fra, som kunstnerne siger. Til gengæld kan man ikke undgå at se sit eget spejlbillede, når man betragter ham, og en gang imellem blinker han. Er der ikke endda noget Hamlet-agtigt over den melankolske yngling?

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer