I den københavnske myldretid risikerer man som cyklist på visse strækninger at holde så længe i kø, at man først kommer over ved andet eller tredje signalskift i et lyskryds.
Man risikerer at få skældt huden fuld eller asfalteksem, fordi fortravlede typer kører deres eget indre Tour de France.
Og når man endelig når frem, kan man ikke altid sige, at turen var særlig flot eller inspirerende.
Problemet med korridorerne er, at de er meget sårbare; kommer der et vejarbejde eller et uheld, så kollapser trafikken
27 procent flere cyklister
Med 100.000 flere indbyggere og en anslået stigning i cykeltrafikken på 27 procent frem mod 2025 er der kun udsigt til endnu mere trængsel og alarm. Derfor har et flertal i Københavns Borgerrepræsentation godkendt en optimeringsplan med forslag til at sikre fremkommeligheden for cyklister og samtidig skabe mere interessante byrum uden at svække den kollektive trafik.
Konkret har kommunen og dens rådgivere udpeget seks af de mest trafikbelastede strækninger, som i de kommende år skal omdannes til såkaldte cykelkorridorer. På alle korridorer skal der anlægges bredere cykelstier, og de fleste steder vil det betyde mindre plads til kørende eller parkerede biler.
»Visionen er, at det bliver hurtigere, nemmere og bedre at komme gennem byen på to hjul. Også så man ikke oplever, at man skal skubbe sig frem, men at der er plads til os alle sammen i trafikken«, siger teknik-og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Men det er på bekostning af bilisterne?
»To tredjedele af københavnerne pendler på cykel i dag, og dem er vi nødt til at skabe plads til. Plads er en begrænset ressource i en storby, så vi er nødt til at prioritere, og der prioriterer jeg de transportformer, som bruger mindst plads«.
Investering på 400 millioner
Borgerrepræsentationen har givet grønt lys til at arbejde videre med udviklingen af de seks cykelkorridorer, der hver især bruges af mellem 12.000 og 40.000 cykler hver dag. Foruden bredere cykelstier rummer optimeringsplanen ideer til at forskønne byen langs de seks korridorer med grønne områder, små torve og bedre plads til også fodgængere og cafégæster.
Gennemføres projekterne, vil det betyde en investering på små 400 millioner kroner.
Langt om længe: Nye broer smelter byen sammenI denne uges budgetforhandlinger søger Morten Kabell opbakning til at få bevilget 50 millioner kroner til projektering af den første af de seks korridorer - Tagensvej fra Bispebjerg til Frederiksstaden.
Fakta
6 nye cykelkorridorer i København
På Tagensvej skal cykelstierne udvides fra 2,2 meter til 2,8 meter, så der bliver plads til tre cykler ved siden af hinanden.
På en del af strækningen skal de fire nuværende vognbaner derfor reduceres til to. En tredjedel af bevillingen skal gå til at danne små pladser, plante træer og forbedre krydsningsmulighederne for de bløde trafikanter.
Københavns kedeligste vej?
Disse byrumstiltag vil, i kombination med bedre forhold for busserne, give Tagensvej et tiltrængt ansigtsløft, siger Morten Kabell, der selv kalder planen »et veritabelt kinderæg af byudvikling«:
»Vi skal ikke i gang med en konkurrence om, hvad der er Københavns kedeligste vej, men jeg synes godt, Tagensvej kan trænge til et løft. Med planen vil vi også lave nogle byrum, som er interessante at se og opholde sig på«, siger Kabell.
Borgerlige: Plan er tudetosset
De borgerlige i Borgerrepræsentationen deler målsætningen om bedre plads til cyklisterne.
Men strategien om at koncentrere trafikken gennem seks korridorer er »tudetosset«, siger de konservatives gruppeformand Jakob Næsager:
»Vi vil lave flere cykelstier i stedet for bredere cykelstier. Problemet med korridorerne er, at de er meget sårbare; kommer der et vejarbejde eller et uheld, så kollapser trafikken, som vi kender det fra bil-og tognettet. Hvis vi i stedet spreder cykeltrafikken ud over mange gader, vil det også blive mere trafiksikkert og få flere til at cykle, fordi det ikke er så utrygt«, siger Jakob Næsager.
Cyklister er som vand
Specialist i trafik-og byplanlægning Anders Kaas siger på baggrund af planerne, at cykelkorridorerne er fornuftige, men at man samtidig bør forbedre fremkommeligheden på andre veje.
»Cyklister er ligesom vand - de vil altid søge den korteste vej. Kommunen må derfor ikke glemme alt andet end de seks korridorer. Der er cyklister alle vegne, og selv om korridorerne vil tiltrække nogen, bør der stadig laves cykelforanstaltninger i resten af københavnsområdet«, siger Anders Kaas, afdelingschef i infrastrukturrådgivningsfirmaet Atkins.
Løsninger er ikke altid dyre
Borgmester Kabell forventer korridorerne færdige mellem 2018 og 2025.
LÆS OGSÅ Cyklisterne skal have bedre forhold på Københavns parisergade
Anders Kaas mener, at kommunen bør lave flere tiltag på den korte bane, da trængselsproblemerne er akutte.
»Jeg observerede den anden dag, hvordan cyklister i kø måtte vente tre signalskift for at komme over et kryds. Der kan laves mange tiltag til at sikre fremkommeligheden, og ikke alting koster mange penge. Man kan for eksempel lave afmærkninger af hurtigbaner eller informationskampagner om at forbedre kulturen, så folk bedre tilgodeser hinandens behov på cykelstierne«, siger Anders Kaas.
fortsæt med at læse




























