Unge kunstnere sælger ud i weekenden

KYS. Du kan blandt andet købe alternativ julepynt på Kunstakademiets julemarked i weekenden. Pr-foto
KYS. Du kan blandt andet købe alternativ julepynt på Kunstakademiets julemarked i weekenden. Pr-foto
Lyt til artiklen

Vi ville lyve, hvis vi skrev, at det er i denne weekend, at julehandlen går i gang. Det er trods alt flere uger siden, man har kunnet købe en fødselsdagsgave i byens stormagasiner, uden at den blev pakket ind i julepapir.

Men det er ikke løgn, at julemåneden nu er så tæt på, at det er helt legitimt at shoppe julegaver. Ja, det er faktisk nu, du skal i gang, hvis du skal undgå at ende i 22. december-fælden, hvor du maver dig igennem Magasin for at speedshoppe for 800 kroner modellervoks til din nevø på 16 og en gigaæske sprutchokolade til din tante, som er tørlagt alkoholiker på tredje år.

Keramik og andet godt

Et af de steder, hvor du kan starte din julegaveshopping, er på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK, hvor de studerende traditionen tro sælger ud af deres værker første søndag i advent.

Din weekend i byen: Twin Peaks og rullekrave-fest

Der er både malerier, grafiske tryk, keramik, julepynt, tasker og alt muligt andet godt til markedet, som starter kl. 10 på Holmen.

Farvel til Tap1

Allerede fra fredag kan du shoppe tøj, smykker, porcelæn, plakater og en masse andet på juleudgaven af det populære københavnermarked Finderskeepers, der denne gang også byder på den bæredygtige afstikker Finders Givers og madmarkedet Finders Eaters, som er et samarbejde mellem Finderskeepers og Kødbyen Mad og Marked.

Ugeguide: Mød videnskabsmanden bag 'Interstellar' og gå amok i juleri

Markedet varer fra fredag til søndag og finder for sidste gang sted i Tap1 – Carlsbergs gamle tapperihal, som snart skal rives ned for at gøre plads til boligbyggeri.

Julemarked. 29. nov. KADK, Kbh. K.

Finderskeepers. 27.-29. nov. Tap1, Kbh. V.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her