Mød en balletdanser, en mundharpespiller, en skuespiller, en møbeldesigner, to kuratorer, en musiker og en operasanger.
Tobias Praetorius, balletdanser (billede øverst)
Hvad glæder du dig mest til ved 2016?
»Jeg får rigtigt travlt indtil sommerferien. Jeg skal danse rollen som Benvolio i balletten ’Romeo og Julie’ af John Neumeier, der kort før jul var på teatret og castede mig til partiet. Det glæder jeg mig meget til, for det er en fantastisk ballet, der for mig indeholder ’hele pakken’ og dermed er en af de bedste balletter, der findes. Musik, koreografi og scenografi går op i en højere enhed. Som danser får man her mulighed for at arbejde med en rolle, der har en karakter – og derfra lave sin egen version. Jeg skal også danse i Kim Brandstrups nye ballet ’Rystet spejl’. Jeg kan godt lide nye projekter. Man ved aldrig, om det bliver succes eller fiasko, men man kan selv påvirke rollen. De fleste koreografer er heldigvis åbne for input og siger »dans!«. Og så skal jeg også medvirke i ’Don Quixote’, ’Sylfiden’ og ’Tema og variationer’
Hvad er din drømmerolle?
»Jeg har altid haft lyst til at danse partiet som læreren i Flemming Flindts ballet ’Enetime’. Her er der også mulighed for at skabe sin egen version af karakteren, som jo er sindssyg. Men jeg er noget for ung til den rolle, så jeg må nok vente lidt, før det kan blive aktuelt«
Er der scener ude i verden, du drømmer om at danse på?
»Jeg vil elske at tage af sted en dag – men lige nu går det rigtigt godt herhjemme. Jeg er stor fan af New York City Ballet, men også af Hamburg Balletten med alle dens formidable mandsdansere. For nogle år siden overvejede jeg at blive sportsmand, men musikken holdt mig i dansens verden. Og det er den, jeg nu satser det hele på«.
Både din storesøster og din lillebror danser på teatret. Hvordan er det?
»Det er som at have sit andet hjem herinde – og rart, når ens søskende står i vingen, mens man selv er inde på scenen. En god støtte. Og der er ingen misundelse. Ida har pigeroller, og der er ret stor aldersforskel mellem Lucas og mig selv. Vi er også meget forskellige typer«.
Ugeguide: Årets første uge: Banko, bad og film forbudt for børnHvordan opfatter du dig selv som danser?
»Som rimelig musikalsk, og så er jeg god til at bevæge mig på en scene. Jeg kan godt lide at tage de forskellige roller på mig – og glemme Tobias lidt. Men det vigtigste er, at det er sjovt!«.
Tobias Praetorius. Balletdanser. Født 1996. Optaget på Det Kgl. Teaters Balletskole som 7-årig. Aspirant i Den Kgl. Ballet i 2012. Siden 2014 medlem af Den Kgl. Ballet. I indeværende sæson har han bl.a. medvirket i ’Short Time Together’, ’Know’, ’In Life & Love & So On’ og nu senest ’Nøddeknækkeren’, hvor han både var Harlekin, mus og Polkastang-solist.Teaterredaktør Monna Dithmer om Tobias Praetorius: »Den helt unge Tobias Praetorius forstod at spille med musklerne« (i anmeldelse af ’Krash’ af Alessandro Sousa Pereira i maj 2015). Romeo og Julie. 4. mar.-16. apr. Gamle Scene, Det Kgl. Teater, Kbh. K.www.kglteater.dk
Mathias Heise, mundharpespiller
Hvad glæder du dig mest til ved 2016?
»Rundt om i landet har jeg en del jobs med mit band, Quadrillion. Dem glæder jeg mig meget til at spille. Derudover har jeg faktisk ikke skænket 2016 en tanke. Jeg er temmelig kortsigtet af natur. Men jeg ved, at jeg skal fortsætte mine løbende projekter med at blive bedre til at spille på mundharpe, komponere, skrive tekster, arbejde med mit band og finde sammen i nye konstellationer med andre jazzmusikere. Og så går jeg også på 1. år på Rytmisk Musikkonservatorium«.
Du er den første mundharpespiller på konservatoriet. Hvordan fattede du interesse for mundharpen?
»Jeg var otte år gammel og sad i en himmelseng i den lejlighed i Rødovre, hvor jeg boede med min far, mor og lillesøster. I den seng var der en masse bamser, som jeg sov med. Blandt bamserne lå der en mundharpe, som jeg nok havde haft længe, men ikke interesseret mig for. Nu så jeg pludselig Amin Jensen for mig, da jeg fik øje på mundharpen. Jeg havde set ham spille mundharpe i tv, og den dag forestillede jeg mig, at jeg var Amin Jensen, da jeg prøvede at spille på den. Og inden i mig faldt et eller andet i hak. Min far er også musiker, og han hjalp mig med at finde melodier. Det var tydeligt for mig, at det var det, jeg skulle. Så siden jeg var otte, har jeg næsten altid haft en mundharpe med mig«.
Simon Kvamm giver solokoncerter med ufærdige sangeHvad var de største oplevelser for dig i 2015?
»Det var en stor aften, da jeg vandt prisen Årets nye jazzstjerne. Men den allerstørste oplevelse var alligevel at spille med Hugo Rasmussen i Kongens Have under Copenhagen Jazz Festival. Der var så meget publikum på, og det var fedt, at folk var så meget med. Og så gik musikken oven i købet op i en højere enhed. Det var fuldstændig magisk. Ikke så længe efter døde Hugo Rasmussen desværre. Det berørte mig meget. Ikke at jeg havde et langvarigt, tæt venskab med ham. Men specielt i hans sidste år spillede vi en del jobs sammen, og han havde en natur, som gjorde, at man blev meget tæt knyttet til ham, også selv om man rent kvantitativt ikke var sammen med ham særlig længe. Der var så megen kærlighed i ham, og det skinnede helt uforbeholdent igennem«.
Mathias Heise. Mundharpespiller. Født 1993. Modtog Rødovre Musikpris i 2012, vandt verdensmesterskabet i mundharpe i Tyskland i 2013 og blev i januar 2015 årets nye jazzstjerne ved uddeling af Leo Mathisen Prisen.Jazzanmelder Christian Munch-Hansen om Mathias Heise: »Solist med virtuost håndelag og en herlig kropslig energi. Der er tale om et betydeligt musikalsk talent« (i anmeldelse af Leo Mathisen Prisen og Årets nye jazzstjerne, 2015). Quadrillion. 10. jan. i Sønderborghus, Sønderborg, 24. jan. i Elværket, Holbæk, 6. feb. i Kulturværftet, Helsingør.www.facebook.com/MathiasHeiseMundharperiOgAndreKrumspring
Marie Knudsen Fogh, skuespiller
Hvad glæder du dig mest til ved 2016?
»Jeg glæder mig til at se, hvad det næste bliver for mig. Lige nu ved jeg, at jeg til maj skal spille Josepha i Rolf Heims opsætning af ’Sommer i Tyrol’ på Aalborg Teater. Da teatrets tidligere chef, Morten Kirkskov, i starten af sæsonen ringede til mig og ridsede op, hvad jeg skulle være med i, flippede voksen-Marie helt ud over tanken om at skulle spille Dronning Elizabeth i ’Richard III’, mens 11-årige Marie inden i mig jublede over ’Sommer i Tyrol’. Jeg har simpelt hen set den film så mange gange som barn, og jeg har stadig et upassende crush på Dirch Passer. Så der var noget i mig, der bildte mig ind, at nu kunne jeg endelig få lov til at kysse ham. ’Sommer i Tyrol’ har noget endegyldigt romantisk over sig, som er vigtigt. Især lige nu, hvor der sker så meget ude i verden, som jeg slet ikke kan holde ud at følge med i. Folk vil jo altid forelske sig. Selv når der er krig og ødelæggelse lige ude på den anden side. I Rolf Heims opsætning tror jeg nu ikke, vi får en lyserød version af historien. Tværtimod bliver det vist noget med, at det regner hele tiden den her sommer i Tyrol«.
Hvilken rolle drømmer du om at spille?
»Siden jeg læste ’Macbeth’ for første gang som 16-årig, har jeg været virkelig betaget af Lady Macbeth. Hun er den originale feminist – i kampfeministisk forstand. Hun har en monolog, hvor hun taler om, at hun vil gøre sit skød goldt for at få magt, og det der med at være villig til at lægge sin kvindelighed fra sig ... det fascinerer mig«.
Guide: Her finder du Københavns udendørs skøjtebanerDu er forholdsvis nyuddannet som skuespiller. Hvad mener du selv, du kan bidrage med på den danske teaterscene?
»En uforfængelighed. Og heldigvis virker det, som om dansk teater – og film og tv for den sags skyld – er ved at være klar til en skuespiller som mig, som har 20 kilo ekstra på sidebenene. Da jeg søgte ind på skuespillerskolen, var min første tanke ellers, at nu skulle jeg på slankekur. Jeg endte så med ikke at gøre det, fordi jeg blev enig med mig selv om, at andre ikke skulle bestemme, hvordan jeg så ud. Og jeg har heller aldrig fået at vide på skolen, at det var et problem. Tværtimod blev jeg opfordret til at beholde den krop, jeg har. Men det er stadig sjældent, man ser en som mig spille Julie. Og det kan jeg ikke forstå. For selvfølgelig kan jeg spille romantisk heltinde lige så godt, som de tynde piger kan«.
Marie Knudsen Fogh. Født 1985. Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2013. Siden 2015 fastansat ved Aalborg Teater. Teaterredaktør Monna Dithmer om Marie Knudsen Fogh: »Et kæmpe talent og en herlig skæv type, der bryder med de lækker-smækker stereotyper, som unge kvindelige skuespillere har det med at sidde fast i. Hun kan også sagtens komme op på de høje nagler, som hun her i efteråret viste det i ’Richard III’ som Dronning Elizabeth med de myrdede sønner«. Sommer i Tyrol. 4. maj-4.juni. Aalborg Teater, Aalborg. wwwaalborgteater.dk
Christian Juhl, møbeldesigner
Hvad glæder du dig mest til i 2016?
»Der er flere spændende ting på vej. I begyndelsen af året skal jeg færdiggøre min praktik hos møbelvirksomheden Hay. Det er lidt vemodigt, da det har været et spændende praktikforløb, men jeg ser også frem til at kunne arbejde mere fokuseret med nogle af mine egne projekter igen. Derudover har jeg i samarbejde med Andersen Furniture udviklet en taburet, som præsenteres i starten af året. Taburetten bliver produceret i asketræ og stål, og den kan kendes ved, at den samles med et patentprops-hængsel, som man kender fra gamle ølflasker eller sylteglas. Som studerende på Kunstakademiets Designskole føler jeg mig privilegeret over at have muligheden for at samarbejde med professionelle i møbelbranchen. Det er fedt at få sådan en erfaring allerede under mit studieforløb.
Et andet højdepunkt på året er, at jeg fra medio marts skal deltage i en udstilling på Designmuseum Danmark. Museets biblioteks- og forskningschef, Lars Dybdahl, har kurateret specifikke projekter, som viser, hvilke retninger dansk design har taget efter årtusindskiftet. Til udstillingen skal jeg blandt andet deltage med min rattanstol, Helix. En stol, jeg lavede sidste år til udstillingen ’NØW!’ for KADK (Det Kongelige Danske Kunstakademis skoler for Arkitektur, Design og Konservering, red.) i Milano«.
Hvad var din største oplevelse i 2015?
»I slutningen af november var jeg så heldig at modtage Grete Jalks Hæderslegat. Det er jeg utrolig stolt af. Legatet tildeles af skolens undervisere, der udvælger vinderen på baggrund af de projekter, som eleven har arbejdet på i løbet af sin studieperiode. Det er en flot anerkendelse at få, og det var selvfølgelig en stor oplevelse i 2015«.
Guide: På disse barer kan du quizze løsHvilke ambitioner har du på længere sigt?
»Med min baggrund i snedkerfaget har jeg under studieforløbet haft en tryg base ved at arbejde med træ. Men for at udforske andre produktionsformer har jeg helt bevidst brugt en del af min studietid på at arbejde med andre materialer som silikone, gummigranulat, filt og metal. Jeg er hele tiden nysgerrig på at lære nye materialer og arbejdsmetoder at kende, så jeg håber da, at jeg i fremtiden kan få lov til at arbejde med og udnytte den nysgerrighed, enten for en virksomhed eller som selvstændig. Det ville være rigtig fedt«.
Christian Juhl. Møbeldesigner. Født 1989. Efter gymnasiet var han i snedkerlære på Teknisk Skole i Rødovre. Nu er han studerende på Kunstakademiets Designskole og er i 2016 aktuel med en taburet, som bliver produceret af Andersen Furniture.Designskribent Lars Hedebo om Christian Juhl: »Når man ser på, hvor meget Christian Juhl allerede har fået sat i produktion, kan man kun blive imponeret. Han bærer den danske tradition for gode og smukke møbler ind i 21. århundrede, men i stedet for at lade sig begrænse af traditionen tvister han den, så hans møbler bliver både innovative, smukke og funktionelle«. Dansk Design Nu. Fra 11. mar. Designmuseum Danmark, Kbh. K.www.designmuseum.dk
South Into North, kuratorer
Hvad glæder I jer mest til ved 2016?
Francesca Astesani (FA): »Vi har allerede projekter i støbeskeen. Blandt andet skal vi lave et projekt med den schweiziske kunstner Roman Signer, som udvikler et nyt skulpturprojekt i Ebeltoft. Og så fortsætter vi det arbejde, vi i 2015 begyndte på sammen med tekstilvirksomheden Kvadrat. Vi er i gang med specifikke projekter sammen med dem og kan hjælpe dem med at finde substans og retning i deres samarbejde med kunstnere. Et af projekterne sidste år var en udstilling i Italien af den franske kunstner Philippe Parrero«.
Julia Rodrigues (JR): »Og vi har et projekt med forskellige kunstnere i Henning Christiansens arkiv på Møn. Ursula Nistrup producerer en keramisk musikvase, der skal stå der udendørs i mindst et år. Efterhånden som den præges af vejret, vil materialet forandre sig og dermed også dens lyd. Desuden har vi nogle ideer til at lave en retræte på Møn sammen med den danske musiker T.S. Høeg«.
FA: »Vi holder begge af at arbejde projektorienteret: finde på nye projekter, arbejde intenst med dem, lukke dem og gå i gang med et nyt projekt. Det er udfordrende og aldrig kedeligt. Og vi vil gerne blive ved med at arbejde internationalt, men også engagere os i bestemte lokale projekter med lokale kunstnere«.
Hvad var det bedste, som skete for South Into North i 2015?
JR: »At vi begyndte på samarbejdet med Kvadrat, og at vi arbejdede med mange yngre kunstnere, hvoraf nogle allerede er kommet videre og udstiller i København. Det er cool at lære kunstnere at kende på så tidligt et stadie«.
FA: »Meget spændende var det også at arbejde med Simon Dennys udstilling ’New Zealand’ på biennalen i Venedig. Den var ekstremt succesfuld. Og så var det også superinteressant, udfordrende og sjovt at koordinere afgangen fra Kunstakademiet«.
Psst, der er gratis blomster på mandagHvad drømmer I allermest om at lave?
FA: »Det er en drøm at få kunstnere til at skabe lydbidder til ventetiderne i telefonen, når man ringer til lægen, kommunen eller andre steder. Det ville jeg elske at lave. Og så er det spændende at arbejde med noget, hvor man bruger kunsten i det offentlige rum«.
JR: »Jeg har mange drømme, og de er alle sammen noget med at bruge kunsten på offentlige steder. Ud over South Into North er jeg også engageret i københavnske vinbarer, som forskellige kunstnere har indrettet. Jeg kan godt lide, når kunstnere integreres i noget funktionelt. Min største drøm er nok sammen med kunstnere at skabe legepladser til børn i Rio. Jeg voksede op i Rio, og det er ikke en by, hvor det er spændende at være på legeplads med sine børn«.
South Into North. Kuratorer for kunst. Danskbaseret, international virksomhed ejet og drevet af Francesca Astesani og Julia Rodrigues. 35-årige Francesca Astesani er født og opvokset i Milano og har læst filosofi og samtidskunst i Milano og London. 37-årige Julia Rodrigues er født og opvokset i Rio og har læst socialpolitik og kunst. Begge er gift med danske kunstnere og bor i København. De har samarbejdet siden 2013.Kunstanmelder Mathias Kryger om Astesani og Rodrigues: »De laver utroligt seje projekter som kuratorer og producenter - med hjerte og integritet. De er helt oppe i internationalt niveau og har sans for god kunst og formidlingen af den«. Henning Christiansens arkiv og andre kunstnere omkring Fluxus-bevægelsen. 24. jun.– 18. sept. Kunsthal 44, Askeby, Møn. www.44moen.dk/
Bisse/Thorbjørn Radisch, musiker
Hvordan vil du huske 2015?
»I fremtiden håber jeg, at jeg vil huske det som året, hvor jeg brød igennem med min musik, frem for året, hvor min kæreste forlod mig. Da det skete, kunne jeg ikke rigtig skrive om andet. Men det var ikke min mening at udgive det. Jeg syntes, at det var for personligt og også for klichéfyldt. Men efterhånden kunne jeg mærke, at jeg begyndte at lave små detaljer om, skrive nye ting ind og fremstille en anden kvinde end hende, som havde forladt mig. Pludselig var der ikke kun én dør ind til sangene. De kunne også noget for andre mennesker, så nogle af dem kom med på ’BITCHIN’, andre på ’Umage’, der var anden del af min blodtrilogi. Den startede i øvrigt med ’PMS’ – et album om kropsblødninger«.
Hvad glæder du dig mest til ved 2016?
»Jeg glæder mig til at spille på Roskilde. Men det virker så langt væk nu. Først skal jeg udgive tredje del af min blodstrilogi. Hvor de andre dele handlede om mit blødende hjerte, handler den her om alt det blod, der flyder i gaderne. Det er et mere politisk album, som blandt andet er inspireret af massakren i Bosnien og af krigene i Irak og Afghanistan. Samfundet er som en krop, der bløder. Blod er jo altid et tegn på, at der er gået hul på noget, og jeg skriver meget om ting, der er gået hul på. Men jeg kan også godt skrive popsange. Se bare ’Shotgun for dig’, det er jo nærmest en banal popsang«.
Den har Jens Unmack jo udnævnt til en ægte evergreen på sin blog.
»Ja, men hvorfor vil han så ikke have, at jeg varmer op for ham? Er det, fordi han ikke tør? Måske er jeg allerede større end Jens Unmack ... I hans øjne«.
Let's get physical: Kom i form på VesterbroNår ’Happy Meal’ er ude i februar, har du udgivet fire albums på et år. Hvordan kan man det?
»Det er jo ret let at lave albums i dag. Og jeg tror egentlig, der er masser, der gør det. De deler det bare ikke, fordi de har større ambitioner, end jeg har. Jeg kan godt lide at se en sang som noget, der har sit eget liv. Jeg har stor respekt for folk, der bruger lang tid på at lave musik, men selv er jeg ikke så interesseret i at bygge et lydlandskab op. Jeg vil bare gerne fortælle historier«.
Bisse. Alias for Thorbjørn Radisch, født 1987. Musiker. Udgav i 2015 tre albums, ’BITCHIN’ samt ’PMS’ og ’Umage’, som udgjorde de to første dele af hans såkaldte blodtrilogi. Tredje del, ’Happy Meal’, udkommer til februar.Beatanmelder Lucia Odoom om Bisse: »Det føles, som om alt kan ske i Bisses univers. Med ’BITCHIN’ fik han mig for alvor op af stolen, særligt med singlen ’Shotgun for dig’, der gransker følelserne i forsmået og dødbringende kærlighed. Bisse er en eminent formidler af følelser, og så klæder det ham at skifte imellem genregreb og blande støjen med gangstarapskudsavler. Jeg vil med ham ud og røve banker«. Bisse – releasefest for ’Happy Meal’. 1. mar. Ideal Bar, Kbh. V.www. showbisse.dk
Morten Grove Frandsen, operasanger
Hvad glæder du dig mest til ved 2016?
»Der kommer nogle dejlige opgaver. F.eks. glæder jeg mig til marts, hvor jeg er med i ’Poppeas kroning’. Jeg skal spille kejser Nero, som jo nærmest dræber alle. Det er en ældgammel opera, men når man ser på situationen ude i verden lige nu, kan man desværre drage mange paralleller. Jeg vil prøve at spille på den dobbelthed, Nero har i sig. Det ville være let bare at gøre ham til et røvhul, men det bliver mere spændende, hvis han også har noget charmerende over sig«.
Hvad er din drømmerolle?
»Jeg har klart sunget mest moderne, helt nyskrevet opera, f.eks. i indiebandet Efterklang og komponisten Karsten Fundals ’Leaves’, som blev opført i kælderen under det gamle Kommunehospital ved Copenhagen Opera Festival sidste år. Og det håber jeg at kunne blive ved med, for i undergrunden kan du få lov til at lave nogle ting, som virkelig er out there. Men jeg holder også meget af de klassiske operaroller. F.eks. drømmer jeg om at spille Octavian i ’Rosenkavaleren’. Den er skrevet til en kvinde, så det er nok urealistisk. Men det er en fantastisk opera – bl.a. fordi den ikke har det her sædvanlige melodrama, hvor heltinden skal dø til sidst. Det handler simpelt hen bare om en kvinde, der gennemgår en eksistentiel krise, da den unge mand, hun har et forhold til, falder for en ung kvinde«.
Hør! Det er kunst!Du har allerede optrådt lidt i udlandet. Er der nogle særlige scener ude i verden, du drømmer om at stå på?
»Selvfølgelig ville det være fantastisk at stå på Covent Garden eller Metropolitan. Men ikke for enhver pris. Jeg vil ikke miste min egen kunstneriske tilgang til tingene. Jeg bliver aldrig en sanger, som turnerer rundt som Cæsar resten af livet. Bl.a. fordi jeg elsker undergrundsmiljøet. Og når man gør det, er det ikke de store scener, man står på. Det er nede i kældrene«.
Morten Grove Frandsen. Operasanger. Født 1987. Blev i 2015 udnævnt som årets unge operatalent ved Copenhagen Operafestival. Tager i 2016 afgang fra Operaakademiet som den første kontratenor nogensinde.Musikredaktør Thomas Michelsen om Morten Grove Frandsen: »Danmark har fået mere end bare et talent. Vi har fået en rigtig kontratenor« (i anmeldelse af koncert ved Copenhagen Opera Festival, 2015).Poppeas kroning. 1.-7. mar. Takkelloftet, Operaen, Kbh. K.www.kglteater.dk
fortsæt med at læse
