Her kan du komme til oscarfest i de københavnske biografer

VINDER? Cate Blanchett er nomineret til en Oscar for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i 'Carol'. Søndag kan du se den film, når tre københavnske biografer inviterer til Oscar-fest.  Pr-foto: Webb Wilson
VINDER? Cate Blanchett er nomineret til en Oscar for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i 'Carol'. Søndag kan du se den film, når tre københavnske biografer inviterer til Oscar-fest. Pr-foto: Webb Wilson
Lyt til artiklen

Kommer der overhovedet nogle sorte? Får Leonardo endelig sin pris? Hvem bliver photobombet af Benedict Cumberbatch? Falder Jennifer Lawrence på den røde løber eller på vej op på scenen? Hvad finder John Travolta på? Og hvordan kommer det til at gå med den danske film ’Krigen’?

To danske film er nomineret til en Oscar

Vi ved det ikke endnu, men på et tidspunkt, hvor mandag stadig er så ung, at man kan kalde den søndag, er vi meget klogere.

Fra omkring kl. 2.30 bliver der nemlig delt små, gyldne mænd ud i Dolby Theater i Hollywood, og selv om det eneste sted, du er VIP, er i Lagkagehuset, er du også inviteret med. På en måde.

Første glimt af 'Carol'

Nordisk Film transmitterer nemlig prisuddelingen direkte i tre af sine københavnske biografer, Imperial, Dagmar og Palads. Arrangementet starter allerede længe før, den første Hollywood-starlet er begyndt at barbere ben.

Kl. 21.45 dansk tid bliver den røde løber rullet ud foran det tre biografer, og inde i biografen er der bobler til alle gæsterne – måske ikke den utilnærmeligt dyre af slagsen, men hey, det smager sgu da lidt af Hollywood.

God film af Nick Hornby er næppe nogen Oscar-vinder

Kl. 22.30 er der forpremiere på det oscarnominerede drama ’Carol’, som har Cate Blanchett og Rooney Mara i hovedrollerne og handler om en forbudt lesbisk affære i 1950’ernes New York.

På med pailletterne

Derefter bliver der stillet om til TV 2’s opvarmningsprogram, og omkring klokken halv tre går det så løs ovre på den anden side af Atlanten.

Der er en kop kaffe og en croissant at styrke sig på, inden det hele er slut ved 6- tiden, og du kan hænge smokingen ind i skabet igen. For ja, det er den slags fest.

I hvert fald opfordrer biograferne »på det kraftigste« til, at du tænker mere i pailletter end i pyjamas, når du planlægger aftenens outfit.

En troværdig, men oversentimental fortælling om at være transkønnet

Det dur heller ikke at møde op i forvasket bomuld, hvis du skal til Oscarfest i Valby Kino. Her er gallatøj simpelthen påkrævet.

Festen starter kl. 23 med glimt fra den røde løber og fortsætter så natten igennem med filmquiz, mad og, naturligvis, det store Oscarshow fra Dolby Theater. Kl. 6 bliver der serveret farvel-kaffe og skrub hjem-morgenmad.

Forpremiere og traktement

Til gengæld er der ingen dresscode i den lille biograf Vester Vov Vov på Vesterbro.

Aftenen starter med en forpremiere på den franske film 'Mustang', der er nomineret i kategorien for bedste udenlandske film, og den kæmper således med det danske bidrag 'Krigen'.

Mellem filmvisningen og livetranmissionen af Oscaruddelingen byder biografen på en lille let bid. Og så er det bare at slå sig ned i sædet og holde sig vågen.

Oscar 2016 Live. 28. feb. kl. 22.30. Imperial, Dagmar og Palads, Kbh.

Oscar-nat. 28. feb. kl. 23. Valby Kino.

Oscarnat. 28. feb. kl. 23. Vester Vov Vov.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her