Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Forening. I haven sidder biografgængerne og taler bl.a. om hvor de har hørt om BIOgrafen. Foto: Lasse Kofod

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I småhemmelig biograf på Islands Brygge hilser alle på hinanden før filmen

BIOgrafen i haveforeningen Nokken på Islands Brygge viser anderledes film.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Holder du lige øje med katten«, spørger Nønne K. Rosenring ud ad døren sin mand, inden hun i skæret fra et enkelt lys i en stage præsenterer sin egen film ’Stodderbarn’ for de 10 mennesker, der sidder parat til at se den i et skur i en baghave i Haveforeningen Nokken på Islands Brygge.

Katte går deres egne veje og opsøger rare steder, og Nønne K. Rosenrings kunne sagtens finde på at mase sig forstyrrende ind under visningen af ’Stodderbarn’. Forståeligt nok.

Her i skuret, hvor der kun er plads til 10 publikummer foran lærredet, sidder vi tæt og varmt sammen en aften. Uden sko på. Dem tog vi af ved indgangen, da vi fandt vores pladser i BIOgrafen, som Nønne K. Rosenring og hendes partner, Sidsel Becker, kalder deres kun 3 måneder gamle biograf, der er baseret på gaveøkonomi og viser eksperimenterende film.

Hvad gør det ved vores oplevelse, at vi er så få mennesker, der ser filmen sammen? Og at jeg er til stede ved alle visningerne af min film?

Med BIOgrafen går Nønne K. Rosenring og Sidsel Becker deres egen vej uden om markedsøkonomien, der ellers er styrende i det danske landskab af biografer.

De har skabt et mikrosted for visning af film, der sædvanligvis ikke vises i Danmark. BIOgrafen er for dem et laboratorium, der arbejder med at »vise film på nye platforme og bruge andre distributionsmåder«, som Nønne K. Rosenring sagde inden visningen af ’Stodderbarn’:

»Filmbranchen er stivnet i bestemte ideer om, hvordan man distribuerer film, og hvordan man driver biograf. Jeg vil gerne være med til at skabe mere af den mangfoldighed, jeg selv har savnet i de mange år, jeg har arbejdet med film«.

Eftersom BIOgrafen stadig blot er få måneder gammel, er hver eneste filmvisning stadig en oplevelse for Nønne K. Rosenring og Sidsel Becker. Inden selve filmvisningen har de taget imod de mennesker, som har meldt sig til visningen via nettet.

En anden oplevelse

En efter en fandt vi vej til den have på Nokken, hvor skuret ligger omgivet af et frodigt kaos af grønt og ved siden af en bålplads. Vi er så få, at det ville virke underligt ikke at hilse pænt på de andre, der skal i biografen. Før vi tog skoene af og satte os i sæderne i biografen, har nogle småsludret om, hvor de har hørt om BIOgrafen, hvor anderledes entreen til denne her biograf er og for nogles vedkommende, hvor de kender Nønne fra.

Her er intet billetsalg, ingen popcornmaskine og heller ikke samme anonymitet som i en biograf drevet på markedsvilkår.

»Ingenting må koste penge her. Vi gør det efter de forhåndenværende søms princip, som jeg i det hele taget holder meget af. Og det er spændende at se, hvad man kan ved hjælp af sit netværk, og hvad man kan bruge biografrummet til, når man skaber det anderledes. Hvad gør det ved vores oplevelse, at vi er så få mennesker, der ser filmen sammen? Og at jeg er til stede ved alle visningerne af min film? Sker der noget andet i relationerne imellem os?«, siger Nønne K. Rosenring.

Hun taler om, at BIOgrafens måde at møde publikum på giver en »udvidelse af værkoplevelsen«, og der er også en meget tydelig fornemmelse af de andre gæsters og af hendes tilstedeværelse, da stearinlyset pustes ud og ’Stodderbarn’ begynder.

Kærlighedshistorie til en far

Nønne K. Rosenrings filmiske kollage ’Stodderbarn’ er et personligt værk, hvor hun blander spillefilmsscener, reportageoptagelser fra en rejse og dokumentaroptagelser af hendes egen fødsel af datteren Le med stumper og stykker af klip, der kredser om den far, hun kendte i kort tid, inden han døde i 2007.

Bevidst har instruktøren undgået at søge støtte i Det Danske Filminstitut, hvor støtte og filmudvikling er i hænderne på subjektive konsulenter. I stedet er ’Stodderbarn’ støttet af Dansk Journalistforbund, Danske Filminstruktører og Statens Kunstfond.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun voksede op hos sin mor. Hendes far var landevejsridder, og i en del af filmen opsøger hun nogle af dem, han gik på vejene sammen med. ’Stodderbarn’ handler om misbrug, men også om frihed, livsglæde og kærlighed. I en scene er der et billede af hendes far, da han var død. »Der er en stor dødelighed i det her fag«, siger en af hans venner, som en dag skiftede sit job som præst i Lindevangskirken ud med et liv på landevejene, hvor ingen slavepiskere hersker.

’Stodderbarn’ er en stærk kærlighedserklæring til andre måder at leve livet på end den, hvor vi løber rundt som hamstere i et hjul for at opfylde institutionaliserede regler og normer uden at sætte spørgsmålstegn ved dem.

Vagabonderne, stodderne, ridderne og spritterne i filmen er på mange måder misundelsesværdigt frie, bortset fra at mange af dem tydeligvis sidder i et fængsel af stofafhængighed, hvad Nønne K. Rosenrings far, af vennerne kaldet Solen, fortæller helt nøgternt om i et klip i filmen fra engang, da han blev interviewet af elever fra en 9.-klasse.

»Ærlig. Den film har en helt særlig ærlighed«, siger en kvinde, nogen tid efter at filmen er færdig og vi igen har sat os rundt om bålet.

Her småsnakker enkelte, men de fleste af os sidder i vores egne tanker. Sammen. Før vi hilser farvel. Også da, efter filmen, er det en særlig oplevelse at være i BIOgrafen.

Læs mere:

IBYEN

Pr-foto

Tacos, naturvin og nyt liv i et 00'er-hotspot:  Her er 9 nye spise­steder i København, du skal kende

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Jens Hartmann Schmidt

Oplev! Spis! Drik!  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Maud Lervik

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt