Den danske ølproducent Mikkeller åbner forretninger, løbeklubber, ramen-restauranter og barer i ét væk. Herhjemme såvel som i det store udland. Og den kommende weekend er ingen undtagelse.
For på lørdag 6. maj genåbnes Mikkeller Barrel Room, den 300 kvadratmeter store lagerhal på Refshaleøen, som Mikkeller Baghaven, og det bliver fejret med gratis øl (fra kl. 15) til de 500 første gæster, pattegris og musik.




























