Da de tre danske musikdronninger Anne Linnet, Lis Sørensen og Sanne Salomonsen for en måned siden annoncerede en fælles turné i foråret 2019, var der stor begejstring at spore blandt både unge og ældre.
De tre damer må siges at være et musikalsk samlingspunkt for forskellige generationer, og det er da også på de allerstørste indendørs scener i landet, at Anne, Sanne og Lis skal spille, når de kommer rundt i landet - til Aalborg, Aarhus, Herning, Odense og København.


























