Guiden er opdateret 21. november 2018.
Årets måske mest amerikanske uge er landet.
Y’all ready?
På kalenderen i denne uge står både Thanksgiving og Black Friday. Hvor Halloween giver anledning til udklædningsfester, giver Thanksgiving byens restauranter muligheden for at servere kalkun i lange baner.
Se hvor I kan få bord nedenunder på torsdag:
Alabama Social
Den amerikanske restaurant Alabama Social ved Sortedam Dossering har sammensat en Thanksgiving-special til 350 kroner.
Farseret kalkun, clam chowder (suppe med muslinger) og pumpkin pie er en del af aftenens servering, og man kan tilkøbe en vinmenu. Se hele menuen og bestil bord.
The American Pie Company
The American Pie Company er den første københavnske bagerdeli, der udelukkende sælger amerikanske tærter.
Foruden de klassiske søde deserttærter er der i USA tradition for ’savory pies’, madtærter med kød, som er en vigtig del af Thanksgiving-måltidet. Dem kan man få fingrene i på Skindergade 25, men det er en god ide at forudbestille.
Tærtebiksen har i øvrigt netop åbnet endnu en filial på Vesterbrogade 46, så også Vesterbro kan blive Thanksgiving-klar.
Hard Rock Café
Hard Rock Café på Rådhuspladsen serverer en helt traditionel middag med majschowder, kalkun, mashed potatoes, tranebærsauce og græskartærte til dessert.
Hele molevitten koster 349 kroner. Man kan bestille bord her.
fortsæt med at læse