Byrumsaktivisten vs. julen

Julen er jo the suck, sådan helt principielt. Du tror på byrumsaktivisme, på, at skinny jeans spiller for dig, og på, at dit skift fra performance design til filosofi var det rigtige valg. Hvad du ikke tror på, er tomme traditioner, kommercielle kræfter og tvungen hygge. Du gennemskuede nemlig julen allerede i gymnasiet, og lige som så meget andet i dit liv har dit standpunkt omkring højtiden ikke ændret sig voldsomt fra dengang.

Du fandt en velegnet protestform, da du deltog i Eid-festen i september i år (men undrede dig lidt, da der pludselig var en Eid igen for et par uger siden? Du må finde en muslimsk ven (gerne i skinny jeans), der kan forklare sagens sammenhæng. Det ville også være mangfoldigt af dig). Du kommer ikke forbi familien før den 24., og du bidrager ikke med andet end at se Disneys juleshow. Efter træet skynder du dig hjem til din forældrekøbs-lejlighed, hvor du og vennerne ryger jer skæve og bagtaler jeres mødre, der tilbragte julen bag gryderne (tænk at være så undertrykt!).