Mikkellers mexicanske gademad
Det går stærkt ovre på Mikkeller-kontoret for tiden. De åbner den ene bar og restaurant efter den anden, og nu er turen kommet til det mexicanske gadekøkken.
I starten af Nørrebrogade åbner bryggeriet inden længe det lille taquería La Neta. Her kan man få autentiske tacos og tortillas, og der er 10 haner med øl fra Mikkeller, for eksempel husøllen med lime og chili. Restauranten er skabt i samarbejde med den mexikanske iværksætter Ricardo Medrano Treviño, der allerede har to restauranter i Stockholm.

