»En dag for nogle år siden ringede min daværende kæreste til mig og sagde, at jeg skulle møde hende ved Åboulevarden. Jeg troede bare, at vi skulle ud at gå en tur, men da jeg ankom, sagde hun: »Nu skal du have bind for øjnene«. »Okay, hvorfor«, spurgte jeg. »Det er en overraskelse«, svarede hun og førte mig op i sin christianiacykel. Så kørte vi«.
»Jeg kunne godt fornemme, at vi kørte over Langebro. Men i stedet for bare at dreje til højre efter broen, forvirrede hun mig og cyklede lidt rundt på Amager, så jeg ikke kunne gætte, hvor vi var på vej hen. Til sidst stoppede hun cyklen og førte mig ind gennem et hul i et hegn. Bagefter skulle vi op ad en masse trapper på ydersiden af en bygning. Det var et lidt øde sted, for jeg kunne mærke, at vi var de eneste der. Men jeg kunne slet ikke regne ud, hvor vi var henne«.
