Lørdag 12. september 2009 forplanter et fælles minde sig i min og min venindes bevidsthed. Der er noget mystisk ved det minde. Gennem årene har det rejst det samme spørgsmål igen og igen.

Den lørdag bliver jeg vækket af min veninde, der ringer mig op. Lad os kalde hende K. Dagen forinden har vi været til fest på vores gymnasium i Vejle. Bandet, som gav koncert i den forbindelse, er unge og upcoming, og de skal spille på Danmarks første CO2-neutrale festival. CO2penhagen hedder festivalen, som løber af stablen i Lyngby samme aften. K fortæller, at vi er inviteret. Vi kan få et lift med et flyttelæs, som alligevel skal på de kanter.