Det er jo ikke, fordi jeg nyder det. Med ’det’ mener jeg min lille budget-Cirque du Soleil-forestilling, hvor jeg skal have vendt min cykel på perronen og få bakset den baglæns ind i S-togskupeen. Eller endnu bedre: seancen, hvor jeg skal have vendt min cykel inde i toget, fordi det hele skulle gå stærkt. Og så står du derinde i kupeen, ja dig!

Midt i det hele kigger du på mig, som om jeg har et stykke med grønt siddende på min kind fra den avokadomad, jeg spiste tidligere, som om jeg har begået folkemord i mit tidligere liv, og i øvrigt også som om jeg er det mest absurd irriterende, der nogensinde er overgået dig. Du har ikke en cykel med.