Du vågner i en lejlighed i København. Det er 1. januar, men egentlig kunne det være alle mulige andre dage. Du er alene i lejligheden. Der er nogen, der har lagt rullegræs på dine tænder, mens du sov. Ude i køkkenet lyder det, som om der bliver puslet med kopper og bestik, vandhanen bliver åbnet og lukket. Du ligger inde i sengen og ved godt, at det ikke kan passe.
På badeværelset kigger du dig i spejlet for første gang i år. Der er en rest af læbestift i den ene mundvig, og du må bare konstatere, at du har fået to raviolier i stedet for øjenlåg. Der sker ikke noget, når man kører fingerspidserne hen over dem.
For nogle timer siden sad du ved et pyntet bord, hvor folk kaldte hinanden for skat og kiggede på deres telefoner for at se, hvilken aften de havde. Så du gik ud i gangen for at fjerne nogle glimmerserpentiner fra dine sko, du trak din cykel forbi Nyboder på vejen hjem for at få natten til at gå.
Nu er du så vågnet for tidligt på grund af tømmermænd. Du sætter dig ved bordet i stuen og begynder på en liste. Ikke over de ting, som skal efterlades i det gamle år eller laves om i det nye. Men det, der skal med over.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
