I møntvaskeriet i Flensborggade er lyset altid tændt. Du skal forestille dig, at du går derind en søndag i februar i et forsøg på at holde dig oprejst.
En pludselig indskydelse, fordi du ikke rigtig ved, hvad du skal fylde din dag med.
Man kan sætte sig ind på et vaskeri og tro, at éns liv bliver til en film på den måde. Så det gør du.
Træbænken ved den store glasrude ud mod Ullerupgade er hård at sidde på, men du har en bog og en brikjuice med, suger og venter. Væggene i vaskeriet er laksefarvede, der hænger plakater på dem, som er gulnet af solen, tyndslidte af at hænge på den samme plet i noget, du gætter på er årevis.
Belysningen fra de sorte loftslamper er skarp og bleg, det er som at træde ind på en scene, eller ved en fejl åbne døren ind til et stort tavst værelse, som ikke tilhører dig. I hjørnet står der en reol med bøger – Jane Aamund, Anders Bodelsen, Toni Morrison. Ved siden af bogreolen hænger en lille rød postkasse, som ingen bruger.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
