Forleden dag ringede Niels. Han havde fundet et lokale, som han ville have min holdning til. Niels har været i restaurationsbranchen i små 15 år og har haft et par rimeligt succesrige steder. Egentlig havde han forladt branchen, ikke for at hvile på laurbærrene og leve af renterne, for så succesrige var stederne ikke, men fordi han har for mange små børn til de åndssvage arbejdstider. Men når en gammel cirkushest lugter savsmulden...
Lokalet var fint med en god placering i et travlt brokvarter og passede godt til Niels’ løst skitserede koncept. Det kostede ikke meget, huslejen var i den lave ende af 10.000’erne, og det var et funktionelt om end lidt slidt og småt køkken. Det kunne sikkert godt blive en succes. Jeg roste ham, opmuntrede ham og dunkede ham i ryggen, og vi gav også hinanden et akavet kram. Som mænd nu gør, når de er ude og kigge på potentielle restaurantlokaler sammen.
