Min søn på 11 måneder stiller flere og flere krav. På nogle områder er jeg faktisk blevet udmanøvreret af ham. Når man selv bliver forælder, går det op for én, hvorfor ens forældre gjorde, som de gjorde, skriver klummeskribent Jacob Nossell.
Der er så stille nu. Men inde i mig er der ingen ro. Jeg har lige puttet dig i sengen. Solen er gået ned over København. Jeg er for længst holdt op med at nynne for dig. I stedet pludrer du lystigt i søvne. Smilet hos mig breder sig. Jeg indruller din venstre fod under dynen på ny. I et sekunds rørstrømskhed har jeg kaldt dig for min nye bedste ven, Magnus. Min nye bedste ven Magnus – hænger lidt i luften og mit hoved.
Jeg stopper op.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
