»Arh’men du ved, jeg tror bare, jeg finder et nyt sted at sove i nat, ikke? En eller anden, jeg kan bolle med, ligesom jeg altid gør. Der er ikke så meget bla-bla, det handler bare om at score, ik?«.

Jeg misser med øjnene, revet ud af min søvn i stillekupeen i lyntoget mod København. Årsagen findes hos bordet ved siden af, hvor fire teenagere – to drenge, to piger – sidder og snakker og småråber, som kun dén alder kan, hver gang noget bliver for spændende.