Der har sneget sig en ny yogaform ind i bookingsystemet i mit lokale hot yogacenter. ’Lun yoga’. Fnis, men også av. Nu jeg tænker over det, er der også blevet længere og længere mellem brusere med varmt vand, og de før så fluffybeige, patchouliduftende minihåndklæder er blevet helt grå og umedgørligt stive. Det koster knaster at holde et 40 grader varmt træningsklima i disse tider.

Det stille, endnu ikke uværdige, men mærkbare forfald føles som en lille ømhedssprække ind i en yogakultur, der ofte søger dybderne på en måde, som man skøjter rundt på den glatte overflade af.