Præcis som i en klichéfyldt film stod jeg en sommeraften uden for Hovedbanegården med min kuffert og kiggede mig omkring, mens jeg tænkte: »Jeg er virkelig i København«.
Det første, jeg lagde mærke til, var de mange mennesker. Travlheden. Hvordan folk ikke smilede, når jeg gjorde. Det var overvældende.
