Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Københavneriet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de 35 ting, steder og begreber, der bedst definerer København

Hvis nu hovedstaden forsvandt, og man kun havde kort tid til at samle så meget som muligt af det vigtigste, det bedste, det smukkeste fra København, hvad ville man så tage med? Københavneriet går i krig med kulturarven.

Københavneriet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forestil Dem, at byen var på vej til at forsvinde. Ikke på den måde som København til stadighed, hver eneste dag, mister en lille eller større del af de enkeltheder og detaljer, der tilsammen udgør byen. Det har man vænnet sig til, også at der lige så ustandseligt kommer noget nyt og fremmed til byen.

Det er dét, der gør København til en by, der er værd at leve i og med: dynamikken mellem gammelt og nyt, smukt og grimt, nyttigt og unyttigt, kommercielt og filantropisk – ja, også mellem det rædsomt brutale og det bævende poetiske, den daglige dont og den eksklusive fest.

Det, jeg mener, er: hvis nu byen forsvandt på én gang, og man havde et kort tidsrum inden lukketid, nogenlunde lige så længe som den tid man har til at bestille og konsumere sidste omgang, når bartenderen har ringet med klokken, hvad ville man så bestille og tage med?

Golden Days siger hej til kulturarven på engelsk

På kort tid skal man samle så meget som muligt af det vigtigste, det bedste, det smukkeste fra København. Eller måske mere præcist: så meget som muligt af det, der findes i byen, lige nu, i det Herrens år 2015, som vil kunne bringes med over i en anden verden, der først og fremmest ville være kendetegnet ved, at København og alt, hvad byen består af, ikke længere eksisterede.

Det er et lidt akavet tankeeksperiment, det er også grænseløst på en lidt irriterende måde. Men nu har jeg prøvet at føre tanken til ende. I det følgende kan De finde 35 ting, begreber, bygninger, personer, kunstværker, som Københavneriet betragter som så særligt københavnske, at de skulle fredes, udstoppes, eller hvad man nu kunne gøre ved dem for at bevare dem. Eller som her i tankeeksperimentet om en verden uden København. Hvad ville jeg tage med herfra?

Kulturarv er temaet for årets udgave af museumsfestivalen Golden Days. År efter år har festivalen bidraget til at gøre overgangen fra sommer til efterår lidt mere tålelig for os her i byen. Det brede kulturbegreb, som Københavneriet til enhver tid vil gøre sig til talsmand for, har Golden Days gennem årene gjort mere spiseligt for museerne og mere tilgængeligt, farverigt og oplevelsesmættet for publikum.

Sæt kryds i kalenderen: København er igen klar til Kulturnat

Men hvad er kulturarv egentlig? Sjovt nok er lige præcis det spørgsmål en af de første sætninger i Golden Days’ egen præsentation af projektet i årets programavis. Svaret bringer de også, dummere er de jo heller ikke: »Kulturarv er, hvad du gør den til«. Måske indikerer det samtidig, at det tværfaglige museumsprojekt med årets tema er ved at være derude, hvor kulturbegrebet er bliver så bredt, at bukserne rent faktisk sprækker.

»Kulturarv er, hvad du gør den til«, Københavneriet har taget opfordringen til sig.

Det hele er jo også bare gode undskyldninger for at fortælle nogle gode historier. Lad os håbe, det lykkes – også denne gang.

Både for Golden Days og Københavneriet.

Her er de 35 ting, begreber, bygninger, personer og kunstværker, som Københavneriet betragter som særligt københavnske.

Christianiacyklen

Den praktiske, men også meget tunge og dyre ladcykel er statussymbol nummer 1 for den nye københavnske familie, som den har udviklet sig gennem de seneste 10-15 år: ligestillet, med børnene i centrum – og miljøbevidst. Så skidt med, om halvdelen af børnene kører på gule plader. Ladcyklen er statusmarkør for familien, der klarer sig godt – ikke bare i trafikken.

Vesterbros Torv

Det lille torv på Vesterbrogade omkranset af værtshuse, cafeer, kiosken og den ny isbutik med det lille kluntede uduelige springvand i midten. Brostenene, bænkene og de underjordiske toiletter. Med sin sluttethed søger pladsen forgæves at skabe ro, som sådan et torv nu engang skal. Men her er det altid forgæves. Brølet fra gaden overmander det til hver en tid. Og præcis det trækker Vesterbros Torv ud af nostalgien og mageligheden og giver pladsen en fornem placering midt i storbyen lige nu.

Løgn

Alle andre steder i landet spilles dette klassiske terningespil efter fuldstændig håbløse regler og utallige undtagelser. Kun i København spiller vi løgn på den rigtige måde: lige ud ad landevejen. Med pause mellem halvlegene.

Kim Larsen

Alle hans sange om byen, accenten fra Nordvest, den brede mund. Trods 20 års eksil i Odense formår de ikke at tage byen ud af drengen fra Mågevej, der snart bliver en sur gammel mand på 70.

Grøften

Den gamle smørrebrødsrestaurant i Tivoli er måske ikke ligefrem byens bedste – som sådan. Men stedets historie, fornemmelsen af, at Casper Christensen eller Niels Helveg kommer om lidt eller lige har været her, travlheden på de gode dage, de åndssvage luftballoner i lofterne, de omkringpiskende tjeneres venlige-men-helt-uden-at-leflekontante betjening gør Grøften til noget ganske særligt, der ikke kunne opstå nogen andre steder på Jorden end netop her i København.

Jarmers Plads

Vel er København på alle måder langt fra antikkens bystater. Men vi har da også en ruin midt i et gadekryds. Historierne om Jarmers Tårn på Volden er mangfoldige, de fleste usande, men det gør dem jo ikke mindre spændende.

Golden Days Festival: Mattias Tesfaye glæder sig til aftenkaffe med Jeppesen

Vægmaleriet på Andy’s Bar

Motivet med pigen, der taber sine trusser under indkøbsturen, er egentlig fra San Francisco i 1940’erne – og faktisk fiduskunst sammensat af to amerikanske reklametegninger. Men skidt med det, nu har det hængt så længe på Andy’s, at det er blevet kulturarv. At den uheldige pinup også figurerer på omslaget af et af de mest københavnske rockalbum, ’Gasolin’ 3’, gør hende ikke mindre attraktiv.

Løverne

Længe før en eneste løve havde sat sine poter på Valby Bakke, rykkede løverne ind og holdt sammen på det hele i Københavns byvåben, der opstod i sin første udgave i 1661. Siden har løverne spredt sig ud over hele byen fra rådhuset til FCK’s trøjer, på statuer i parkerne, i porte, på facader, på trappeopgange.

Rådhuset

Allerede ved forrige århundredskifte, da Københavns Rådhus blev indviet, vidste man, at sådan et hus aldrig nogen sinde ville blive bygget igen. Set udefra ser Københavns Rådhus ikke til at være noget særligt – andet end lige netop sådan et – men indvendig er det en helt anden sag; her demonstrerer alle mulige, mange af dem nu uddøde håndværksfag, bygningsarbejdere og kunstnere, hvad de kunne præstere i de bedste materialer i et mylder af detaljer i gulve, på trapper, vægge og krinkelkroge.

Floss

Atmosfæren er stadig København anno 1982 i den gamle rockbar i Pisserendens eneste betonhus. Mens væggene gulner af mere og mere nikotin, og Rolling Stones kører over anlægget igen, igen, igen, genfortælles historierne om Sort Sol, Before og Stine Bierlich. Ikke mindst af hensyn til de opvoksende generationers subkulturelle dannelse.

Trianglen

Telefonkiosken er et særlig Københavnsk fænomen, der elegant låner fra Orientens og industrialismens arkitektur på én gang. Og så er navnet jo bare overvældende præcist, når det gælder et gadekryds, hvor tre gader mødes. Mærkeligt nok er begrebet kun blevet brugt et andet sted i hele verden: lidt længere oppe ad gaden, hvor Lille Triangel jo ligger.

Love Shops ’Copenhagen Dreaming’

Egentlig meget sigende, at en af de smukkeste københavnersange handler om en mand, der er ved at tage væk fra byen: »Kastrup DC 9 – jeg var kommet for at tage af sted/ da vi fik vingerne op kom jeg til at kigge ned/ der lå vores by under dagene på træk/ min tid gik helt i stå – hvorfor var det at jeg ville væk?«.

Nimb

Moderniseringen af de gamle restaurations- og selskabslokaler for 10 år siden var naturligvis en fatal fejltagelse, så det er egentlig den gamle udgave af Nimb, der indgår i Københavneriets kulturarv. Facaden og de kitschede lysornamenter, der blinkende sukker efter det lykkelige Arabien, giver Tivoli by night sit helt eget format.

Du er da vist ikke her fra byen?

Talemåde, der stopper enhver debat med folk, der rent faktisk ikke er her fra byen.

Vigtigt ragelse: Festival vil give kulturarven sin street-credit tilbage

Ole Ernst

I sine tidlige filmroller som den småkriminelle Per fra Vesterbro, der går ned, da han er på vej op, og Ole Jastrau, den undergangssøgende intellektuelle, inkarnerede Ole Ernst københavneren som type. Det gjorde han faktisk også selv i levende live. Hvis man gik ind på et værtshus eller en café i Indre By, og Ole Ernst sad der, vidste man, at man ikke var gået helt forkert i byen.

Københavnerbænken

Med sit helt eget schwung i træ og smedejern er københavnerbænken efter næsten 200 år stadig uovertruffen æstetisk og rent praktisk. Det simple siddemøbel har også gjort verden den tjeneste at forsyne den med farven københavnergrøn.

Irmahønen

Der er meget neon i byen. Selv om det meste nu er halogenlys. Men Irmahønen er stadig det københavnersignal, der blinker kraftigst af dem alle sammen. Også selv om Irmas æg for et par år siden absolut skulle laves om til økoæg.

Liva Weel

Slagfærdig, rapkæftet, sentimental og i splid med sig selv. I sandhed en københavnerinde. Ta’ og kys det hele fra mig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Buen, Vesterbrogade

I det hele taget stykket fra Hovedbanen og ind til Tivoli, et af de få steder hvor København tager sig ud som en rigtig storby.

Vær med til at fejre bylivet i international fotoudstilling

Birkegadekvarteret

De gamle smalle gader i arbejderkvarteret Indre Nørrebro emmer så meget af kbh classic, at ikke nok så mange kaffebarer og sushi takeaways formår at tage livet af stemningen.

Natasja

Multikulturel og multietnisk, flabet, sensitiv og ligefrem. Den unge dancehallqueen fra Islands Brygge, der døde alt for ung, bærer stadig ved til ulmende gadekampsbål. »Gi mig frisindet igen, der lurer under byens tage. Gi mig København igen, min farverige gamle ven. Vi vil ha Ungeren igen!«.

Stenbro

Der er mange byer i verden, der har brosten i gaderne. Men stenbroen er København – alene ordet er musik i sig selv.

Det gule palæ ved Godsbanegården

Man venter hvert øjeblik at se Olsen-banden kæmpe sig vej ud ad jernbaneskinnerne på dræsinen, mens Børge lige fusker lidt med signalerne. Er Olsen-banden i øvrigt ikke treenigheden af den københavnske mand: Den intelligente og arrige, den dristige og fikse og den følsomme og ansvarlige?

Cykelpigen

Den gyldne pige med sin cykel i tårnet på det gamle Richshus. Oprindelig et barometer, men det er vist mange år siden, det har virket helt efter hensigten. Og sådan er vi mange, der har det.

Bonderøv

Slagfærdig vending, der kan sætte enhver på plads, når det bliver hvislet på snerrende københavnsk. Også af folk fra Rødovre og Brøndby. Ikke mindst en søndag i Parken.

Radiator

Sonnergaards kuldslåede novellesamling om københavnske skæbner i 1990’ernes København.

Festival inviterer på tre dages syretrip

Stuk

Herman Bangs nervesitrende skildring af storbyen på optur og nedtur i 1880’ernes København.

Kim Trampe

Sin helt egen sælsomme blanding af cowboy, vagabond og rockstjerne, når den snart 60-årige vesterbroboheme skridter Rådhuspladsen af på vej ned for at passe dagens dont i Pisserenden.

Den Lille Hornblæser

Statuen for nederlag, sammenhold, drømmen om at blæse det hele et stykke.

Søren Ulrik Thomsen

Digteren på sin cykel med cykelkurven. Et lille stykke poesi i sig selv i et ellers evindeligt gadebillede.

Farimagsgade, Naboløs, Kattesundet, Klareboderne

Gadenavne, der er sød københavnsk musik i ørerne, når man længes hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Havnen

Eller hvad der er tilbage af den.

Lurblæserne

Der er masser af corny vikingeromantik, eller om man vil naziæstetik i Siegfried Wagners (alene navnet!) Lurblæserne, men de er uundværlige i Københavneriets kulturarv – ikke kun fordi de også er en mindelse om brygger Jacobsen, men især på grund af myten om, at de to gutter vitterlig vil blæse, når en jomfru går forbi på gaden. Det er vi mange, der stadig har til gode.

Vega

Arbejderbevægelsens gamle højborg, der smukt blev transformeret om til musikhus. Navnet er, i respekt for historien, den gamle telefonistkode for Vesterbro.

Paul Fischers malerier

Det bliver ikke mere københavnsk. Ser man længe nok på Fischers gadepartier, er det, som om der heller ikke er sket så meget nyt igen de seneste 100 år. Og det er positivt ment.

Keep Copenhagen weird

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Peter Hove Olesen

Utryghed i nattelivet:   »Når folk klapper mig i røven eller hiver ned i min trøje, tænker jeg nærmest ikke over det, fordi det sker så ofte«

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt