Sent mandag aften slog en af Kanonhalløjs lokale aktivister op i fællesskabets Facebookgruppe: »Kære alle, det er trist, vi er lige blevet ringet op af Eskild, som bor over for togvognen. Den er er blevet sat i brand her til aften, det er under kontrol og brandvæsnet er der. Men der er nok ikke noget togvogn tilbage«.
»Trist«, »sørgeligt«, »tragisk«, der manglede ikke velmenende ord fra gruppens medlemmer denne februaraften, hvor sommerdage ved skov og strand i gode venners selskab forekom så fjernt som noget.


























