Spontant. Hver måned inviterer jazzmusikere i Aarhus på en improaften i Garagen på Jægergårdsgade 103.
Foto: Claus Bonnerup

Spontant. Hver måned inviterer jazzmusikere i Aarhus på en improaften i Garagen på Jægergårdsgade 103.

Koncert

Jazzmusikere spiller på grankogler og loftsplader i en nedlagt garage

Freejazz har ry for at være indelukket og elitær, men sådan behøver det ikke være, mener en gruppe musikere.

Koncert

Engang var det en lokal bilforhandlers udstillingsmontre. I dag er Garagen i Jægergårdsgade hjemsted for Bangocancán – Aarhus’ nye scene for improviseret musik. Her, mellem fælge og gamle olietønder fra Statoil, mødes en gruppe lokale musikere den 21. i hver måned for at give koncert. Modsat datoen er musikken helt spontan.

»Nogle gange er det grimt. Andre gange er det lyrisk og poppet«, siger arrangør og pianist Jens Munch.

Sammen med musikerne Mette Marie Ørnstrup og Søren Raaschou har han stiftet Bangocancán. Et forsøg på at samle den aarhusianske scene for improvisation under ét tag og samtidig åbne den spontane musikgenre for publikum.

»Mange forbinder improviserende musik og free jazz med larm. Derfor er vi gået over til at definere vores koncerter som spontan musik. Det kan sagtens være melodiøst og rart at lytte til, og det vil vi gerne have, at endnu flere får øjnene op for«, siger Jens Munch.

Inden publikum ankommer, sidder jazzmusikerne i en rundkreds og diskuterer, hvilke numre der skal spilles i aften, mens de spiser den orientalske vegetargryde, som kort forinden har stået og boblet på et primitivt gasblus.

Og sådan er det ved hver udgave af Bangocancán. Musikerne aftaler på forhånd, hvem der spiller med på hvilke improvisationer, og cirka hvor længe hvert enkelt nummer skal vare. Improviseret musik fungerer nemlig bedst, hvis der er nogle få faste rammer, fortæller Jens Munch.

»På den måde bliver koncerten mere publikumsvenlig. Men derudover ved ingen, hvad der kommer til at ske«.

Matador og Ninja Turtles

Bangocancán startede oprindeligt som en alternativ scene under forrige års Aarhus Jazz Festival. Sidste sommer udviklede det sig til en forening, og siden september har der hver måned været koncert i den gamle garage.

»Der findes mange improvisationsgrupper i Aarhus. Men det er meget nichepræget, hvor musikerne mødes i små grupper, spiller lidt og går hjem igen. Vi vil gerne skabe et miljø omkring genren, hvor man som musikere mødes fast og prøver at spille med nogen, man ikke tidligere har spillet med, og hvor publikum bliver inddraget i musikernes tanker«, siger musiker Mette Marie Ørnstrup.

Bangocancán inviterer til hver koncert en etableret impromusiker. På scenen i aften har de lokale musikere fået selskab af tubaist Kristian Tangvik.

»Vi håber, at de lidt større navne kan tiltrække folk, der ikke tidligere har lyttet til improviserende musik. Og så giver det jo de lokale musikere mulighed for at netværke«, siger Jens Munch.

Mette Marie Ørnstrup går på scenen for at præsentere sit nummer.

»Det hedder ’Memory Lane’. Vores eneste ramme er, at vi i løbet af stykket skal spille en melodi, vi forbinder med vores barndom. Hvad der ellers sker, ved vi ikke«, forklarer hun publikum, der har taget plads på madrasser og gamle skolestole. En flok musikere hænger ud i køkkenet og drikker tyrkisk kaffe, mens musikerne på scenen begynder at spille. Pludselig sniger en af pianisterne titelmelodien fra ’Matador’ ind i lydbilledet, og lidt efter følger en jingle fra tegnefilmen ’Ninja Turtles’ på guitar. Mette Marie Ørnstrup hæver trommestikkerne over sit hoved og bruger loftet som rytmeboks.

En vigtig del af Bangocancán er præsentationen af hvert enkelt stykke musik, fortæller hun, da nummeret er slut.

»I stedet for en koncert, hvor man skal sidde musestille og lytte opmærksomt uden at ane, hvad musikerne på scenen har tænkt, bruger vi tid på at inddrage publikum og fortælle dem, hvad der ligger af tanker bag improvisationerne. Det gør det meget mere spændende at lytte med«.

Morten på grankogle

Vennerne Søren Møller Rasmussen og Peter Nordholm Andersen er nogle af dem, som har betalt en 20’er for ølkage, tyrkisk kaffe og en spontan jazzkoncert. De sidder foran scenen og nikker til musikken i hver sin rytme. For der er ingen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg har før været til avantgardejazz. Det er ekstremt inderligt, og man kan godt sidde og undre sig over, hvor livslysten er henne. Sådan er det ikke hernede. Her har musikerne humoren med, og de er nærværende,« siger Peter Nordholm Andersen.

Improbandet Farmand Mao er på scenen for at slutte aftenen af. Trioens percussionist, Morten Nottelmann, finder en grankogle frem og smiler lidt skævt, da han begynder at slå på den med en blyant. Publikum smiler også. Imens slår Jens Munch en tone an på sin analoge synthesizer fra 1984. Han synger ind over. Langsomt sætter han mere kraft på stemmen, og et par andre musikere stemmer i fra tilskuerrækkerne. Nu råber publikum med.

Mette Marie Ørnstrup har tidligere spillet improvisationskoncerter, hvor publikum er udvandret før tid:

»Min mor har også nogle gange syntes, det har lydt direkte forfærdeligt. Men for mig handler det om at give plads til både det smukke og det grimme i mine performances. Der bliver sgu råbt for lidt«.

Da synthesizerens toner klinger ud, klapper publikum. De sidder der endnu.

Bangocancán #7, feat. Simon Toldam + Suns of Satan. 21. marts, kl. 20, Garagen, Jægergårdsgade 103, Aarhus C.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce