Hvis man om sommeren går ind i Enghaveparken fra Enghavevej, drejer til højre om springvandet uden vand med alle fuglene, fortsætter gennem gruset op langs bænkene med ældre herrer, der stirrer frem mod resten af deres liv og de unge par, hvor de to hver især nervøst lurrer på om den anden også er klar på at være sammen resten af sommeren, og drejer ind gennem den første åbning i hækken, kommer man til det bedste sted i København.
Det er et rum, som er behageligt afgrænset, men åbent for alle passerende, som vil slå sig ned på vejen.



























