Julen er én stor fejring af gentagelsen som grundvilkår. Det er Guds gave til dansk teater. Her kan man roligt genopsætte en forestilling år efter år – om det så er i en ny version – og folk kommer troligt igen. Gensynets glæde har ingen grænser. Som skrevet står (næsten): Rør blot ikke ved min retrojul.
Her skal man måske helt tilbage til Freud og hans tanker om lystprincippet i form af trangen til gentagelse. Den illustrerede han med sit lille barnebarns fort/da leg, der bestod i at han igen og igen kastede en garntrisse væk for så at hale den tilbage igen til stor gensynsglæde. Altså: Giv mig min gode juleoplevelse igen igen!
