Julen er en lummer tid. Pludselig går alle i rødt. Pludselig ville alle ligge i ske. Pludselig er der kø ved kopimaskinen. Pludselig bliver kantinefrokosten et forhindringsløb, hvor man skal være ualmindeligt hurtig for at undgå at blive passet op af en liderlig kollega ved salatbuffeten.
Liderligheden overvinder altOg så passer det jo egentlig meget godt, at Kødbyens performancescene, Warehouse9, har lavet en julekabaret, hvor der med garanti kommer til at være mere bar hud end til enhver anden juleforestilling i byen. Forestillingen hedder ’Screwed again’ og er, ifølge folkene bag, »en satirisk og humoristisk queer cabaret med levende musik, sange, dans, performance og fortællinger«.
Baren er åben hele natten
Blandt de optrædende er burlesquekunstneren Arscenica Lace, chantreusen Ramona Macho og dragperformeren Jaxie Bearcunt. Men der er også plads til blandt andre nycirkusartisten Michiel Tange Van Leeuwen og danseren Dud Murrmand til forestillingen, som spiller fredag og lørdag i denne uge samt fredag og lørdag i næste uge.
Guide: 5 nye steder du skal kendeEfter showet er fest med djs, og baren holder åbent hele natten.
En flaske rød under brystet
Kabaretens værter er performance- og burlesquekunstneren The Gentleman og komikeren Claudia Gregersen. Han er kendt for at optræde iført høje hæle og netstrømper. Hun er kendt for at kunne have en flaske rødvin hængende under sit ene bryst uden at tabe den.
Screwed again. 11.+12. dec. og 18.+19. dec. Warehouse9, Kbh. V.
fortsæt med at læse



























