Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
CABARET. Lise Baastrup trådte i Liza Minnellis fodspor som natklubsangerinden Sally Bowles i 'Cabaret' på Aalborg Teater, her blev hun af en anmelder kaldt »en sund, robust og bramfri landskinke«. Foto: Allan Toft

CABARET. Lise Baastrup trådte i Liza Minnellis fodspor som natklubsangerinden Sally Bowles i 'Cabaret' på Aalborg Teater, her blev hun af en anmelder kaldt »en sund, robust og bramfri landskinke«. Foto: Allan Toft

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lise Baastrup: Scenen skal jo fyldes ud, så hvorfor ikke rulle lidt rundt på gulvet?

Lise Baastrup skal til november spille med i Nørrebro Teaters opsætning af Benny Andersens Viser om Svante. Her fortæller hun om seks roller, der har formet hende.

Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Charlotte i ’Don Juan’. Grønnegårds Teatret, 2010:

Som nyuddannet skuespiller spillede Lise Baastrup den bramfri fiskerpige Charlotte over for bl.a. Nicolas Bro og Morten Kirkskov i Grønnegårds Teatrets opsætning af Molières komedie.

»Jeg gik på fjerde år på skuespillerskolen, da jeg fik rollen som Charlotte. Der var prøvestart 1. maj, og jeg var først færdiguddannet 18. juni, så jeg måtte tale med min rektor, der gik med til, at jeg kunne blive færdig lidt før de andre og flytte til København. Det hele gik meget stærkt, og det var først, da vi var færdige med at spille ’Don Juan’, at jeg tænkte: Gud ja, nu er jeg færdiguddannet som skuespiller«.

»Jeg havde ikke vidst, at jeg ville være skuespiller, i ret lang tid. Faktisk tror jeg først, jeg fandt ud af det, lige inden jeg søgte ind på skolen. Jeg overvejede også at læse psykologi. Jeg har aldrig været sådan en, som sagde, at jeg skulle være et eller andet bestemt. Hvorfor låse sig fast på noget, når man er 8-9-10-11-12-13-14-15-16 år? Det må da være det kedeligste i hele verden! Nej, jeg har altid haft den regel for mig selv, at jeg skulle være god til alle fag, så jeg kunne vælge imellem alt«.

»Jeg tror aldrig, jeg ville søge ind på universitetet nu. Jeg ville synes, det var for hårdt. Men jeg ved, at jeg er kvalificeret til at lave alt muligt, og det giver en form for tryghed. Det kan jo godt være, at der på et tidspunkt ikke lige er en rolle til mig og jeg så i en periode får lyst til noget andet«.

»Interessen for skuespil blev vakt i mig, allerede da jeg var lille. Jeg har to store brødre, som var meget store filmentusiaster. Man kunne nærmest ikke komme ind på min ene brors værelse for VHS-bånd. Når jeg skulle passes af dem, blev der altid sat en film på. Jeg sugede til mig af alt fra ’Platoon’ til Disney. Og når man er 3-4 år, tror man altså, at det, der sker på skærmen, er virkeligt. Jeg var for eksempel sikker på, at ’Godfather’ var en dokumentar. Efterhånden begyndte jeg helt ubevidst at sidde og aflure teknikker: Hvordan får de mig til at tro på, at det der er rigtigt?«.

»Jeg begyndte først at spille teater i gymnasiet, hvor jeg havde drama. Der fandt jeg ud af, at jeg havde det virkelig sjovt i det univers og gerne ville undersøge det nærmere. Jeg var 22, da jeg kom ind på skuespillerskolen i Aarhus. Det var fire diffuse, nervepirrende år, hvor der hele tiden var nogen, som analyserede mig, fortalte mig, hvad jeg var god til, hvad jeg var mindre god til, og hvordan jeg så ud. Nogle gange havde jeg bare lyst til at lave noget, hvor jeg skulle læse i en bog«.

»Jeg tror, alle syntes, det var hårdt, men jeg tænkte, at lærerne nok udfordrede os af en grund. Det var ikke, fordi de hadede mig, men fordi jeg ville få brug for det. Der var en konkurrencementalitet, der satte ind hos mig: Så Lise, nu må du vise, hvad du kan. Det her er ikke noget, du skal gå ned på«.

»Jeg var langtfra uimponeret over at skulle spille sammen med Nicolas Bro og alle de andre i ’Don Juan’. Men når man begynder at snakke med dem, viser det sig jo, at de kommer fra det samme sted som én selv og måske har haft den samme sanglærer på skolen, bare lige et par år før mig. Så vi var faktisk i samme båd«.

Tudse i ’Jul i piletræerne’. Aalborg Teater, 2011

Allerede inden Lise Baastrup var blevet færdiguddannet som skuespiller, headhuntede Morten Kirkskov hende til Aalborg Teater, hvor han i 2011 skulle være teaterdirektør. En af hendes første roller på teatret var rollen som Tudse.

»Som barn havde jeg ’Vinden i piletræerne’ på bånd, og jeg vidste, at der var noget galt med den, men jeg kunne aldrig rigtig finde ud af, hvad det var. Det var ikke sådan helt uhyggeligt, men der var en tristesse over det, som jeg ikke kunne sætte ord på dengang: Verden er stor og ond, og du farer vild, og der er de der væsler, som bare vil dig ondt, så du må se, om du kan finde et gemmested«.

»Og så er der den der Tudse-karakter, som render rundt og er ligeglad. Han skal bare have det sjovt. Og han har jo pengene til det, så hvorfor ikke? De andre vil gerne belære ham om, at nu skal han altså lige slappe lidt af. Der er lidt jantelov over dem. Men der er også noget misundelse. For de kunne jo bare have det lige så sjovt sammen med ham«.

»Da jeg gik og tænkte over, hvordan jeg skulle spille rollen, kom jeg på, at jeg kunne danse ballet for at vise, at han er en del af det bedre borgerskab. Det blev jeg straffet for til sidst. Den der fededragt, jeg skulle rende rundt i, vejede jo 15 kilo, og jeg kunne ikke bøje hoften, når jeg havde den på, fordi det var sådan en kugle. Mine knæ blev forholdsvis overbelastede over alle de ekstra kilo. Jeg var jo oppe på tå og nede i spagat, så hver morgen i hele december kunne jeg simpelt hen ikke mærke mine tæer. De var helt døde. Det var først engang midt i januar, at det begyndte at summe lidt i dem igen«.

I mine øjne kan alle roller gøres sjove. Man kunne for eksempel godt lave en komedieversion af 'American Psycho'

»Da tænkte jeg, at jeg skulle passe lidt på. Men jeg er meget fysisk i min spillestil. Jeg lægger altid et eller andet ekstra ovenpå. Man står på en scene, og den skal jo fyldes ud, så hvorfor ikke hoppe lidt eller rulle lidt rundt på gulvet?«.

»Tudse er jo en mand, men for mig at se kunne han lige så godt have været en kvinde. Med et glimt i øjet kunne man sige, at den eneste grund til, at han er en mand, er, at han kan lide biler, og det mente man ikke, at kvinder kunne, da historien blev til. Men de bedste roller er skrevet til mænd. Det er, som om der altid er en eller anden grund til det, hvis en kvinde er ond. Så er det noget med, at hendes far er død eller hendes mand er gået fra hende. De roller skal altid spilles med et handikap, og det synes jeg er lidt kedeligt. Kvinder må da også gerne være lidt todimensionale og onde. Men jeg ved godt, at ting tager tid. Man kan ikke ændre kvinders position på et par årtier«.

Hjørdis i ’Rita’. TV 2, fra 2012

Lise Baastrup var lige blevet uddannet, da hun fik rollen som den småkiksede antiheltinde af en skolelærer, der siden fik sin egen spinoffserie ’Hjørdis’, som blev vist på TV 2 i 2015.

»Når det går op for folk, at det er mig, der spiller Hjørdis, siger den ene halvdel: »Årh, du er hende den irriterende!«. Og den anden halvdel siger: »Årh, du er hende den seje!«. Det er ret fantastisk, at nogle får knopper af hende, mens andre synes, hun er en superhelt«.

»Hun er karikeret, men hun har også sine momenter, hvor hun går i nul. Så ser man, at meget af hendes fjollethed måske er en facade. At hun tænker, at hvis alle andre smiler, kan det være, at hun kommer lettere igennem dagen selv. Hvilket jo egentlig er vildt sørgeligt«.

»Efter at tv-serien var blevet sendt i fjernsynet, begyndte jeg at blive genkendt på gaden. Jeg har prøvet at sidde i S-toget, hvor der var en, som tog billeder af mig – helt åbenlyst, som om jeg var en plakat. Der havde jeg lyst til at sige: »Hey, du kunne godt lige spørge først!«. Man føler sig virkelig som en ting i sådan en situation. Der er også de fulde teenagere, som råber »Hjørdis!« efter mig så højt, at jeg tænker: Jeg vender mig først om, når de kan mit rigtige navn. Så kan man høre, at de står der og googler«.

»Det er fedt, at folk ser det, jeg laver, men jeg kan ikke lide, når de bare stirrer. Så sidder man der og retter på kraven og tænker over, om man mon har en klat mascara siddende et sted. Man er på på en virkelig ubehagelig måde. Det er federe, når folk bare siger »Godt gået!« i stedet for«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sally i ’Cabaret’. Aalborg Teater, 2014

Inden Lise Baastrup forlod Aalborg Teater i 2014, nåede hun at spille rollen som natklubsangerinden Sally Bowles i musicalen ’Cabaret’ – en rolle, som Liza Minnelli udødeliggjorde i filmen af samme navn fra 1972. Flere anmeldere lagde i forbindelse med forestillingen mærke til Lise Baastrups krop. »En sund, robust og bramfri landskinke snarere end et forvirret-depraveret lamseben«, skrev en anmelder for eksempel.

»Jeg er egentlig ligeglad med, at anmeldere lægger mærke til min krop. Men det pisser mig af, at hvis jeg var en mand, var det aldrig blevet kommenteret. Det siger nok noget om, at der har manglet nogen, der stak ud på de danske scener«.

Jeg er egentlig ligeglad med, at anmeldere lægger mærke til min krop. Men det pisser mig af, at hvis jeg var en mand, var det aldrig blevet kommenteret

»Min krop har været en fordel for mig. Hvis man vil gemme den væk, giver man mig bare noget løst tøj på, men hvis man giver mig noget kropsnært på, bliver jeg divaen med timeglasset, som kan komme ind og synge ’Happy Birthday, Mr. President’. Jeg har spillet mange af den slags roller. Til gengæld kan jeg ikke spille de der ungpigeroller. Men det er der så mange andre på min alder, der kan«.

Flere forskellige roller i Cirkusrevyen, 2016

Lise Baastrup var ny kvinde på holdet, da årets udgave af Cirkusrevyen havde premiere i foråret. Og det klarede hun godt ifølge anmelderne. »Baastrup fik aftenens største bifald. Hun er det rene revyfund«, skrev Politikens Monna Dithmer for eksempel om Lise Baastrup, der i august fik Årets Talentpris ved Revyernes Revy for sit arbejde i Cirkusrevyen.

»Jeg var i gang med en forestilling på Nørrebro Teater, da jeg fik en sms. »Ring til mig. Kh Lisbet«, stod der. Jeg havde allerede talt lidt med Ernst Trillingsgaard (kunstnerisk konsulent på Cirkusrevyen, red.) om, at der var en mulighed for, at jeg kunne afløse Ditte Hansen, som skulle have orlov fra Cirkusrevyen, men det var virkelig lang tid siden, da jeg fik sms’en, så jeg svarede bare »Lisbet hvem?«. Så fik jeg en ny: »Dahl« – og så en masse smileyer«.

»Lige den dag havde jeg besøg af nogle chefer fra TV 2, så jeg skrev til hende, at jeg havde gæster og ville ringe tilbage til hende, når jeg havde drukket en cola med dem. Mens jeg sad der, væltede det ind med beskeder: »Ej, nu må du da være færdig!«, »Bliv nu færdig!«, »Er du ikke færdig endnu?«. Det syntes jeg sgu var ret god humor, så da jeg ringede op, var det med et kæmpe grin. Hun spurgte, om jeg ville være med, og det ville jeg selvfølgelig gerne«.

»Når man spiller revy, skal man helst ikke tænke over, at man skal være sjov, før man står på scenen. For det er fandeme hårdt! Du skal jo have grinet af folk. Hvis de ikke griner, er den ikke godkendt. Jeg har faktisk lettere ved at spille en eller anden rørende dødsscene end ved at være sjov«.

»Enten har man et funny bone, eller også har man ikke. For mig er det sådan en Chandler Bing-ting. En sarkasme. Nogle gange synes jeg simpelt hen, at mine omgivelser er så langt ude, at jeg ikke kan lade være med at give det en kommentar med på vejen«.

»Jeg kan godt lide den type sjov, hvor man får sat et spejl op: Gud ja, hvorfor gør jeg egentlig det? Jeg elsker for eksempel selv at gøre grin med, at folk ikke kan finde ud af at stå til højre og gå til venstre på rulletrappen – når det nu STÅR der!«.

»I mine øjne kan alle roller gøres sjove. Man kunne for eksempel godt lave en komedieversion af ’American Psycho’. Det ville blive virkelig makaber humor. Men sjov humor«.

Nina i ’Svantes lykkelige dag’. Nørrebro Teater, 2016

Lise Baastrup spiller over for Anders W. Berthelsen i forestillingen, som spiller på Nørrebro Teater til november. Nicklas Bendixen instruerer, og Benny Andersen og Povl Dissings ikoniske numre ligger i hænderne på tre musikere og et stort folkekor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nina er den helt almindelige danske kvinde. Hun er hverken en diva eller fuldstændig uden selvtillid. Jeg har da tænkt: Jamen, bliver det så bare som at spille sig selv? Men det gør det selvfølgelig ikke, for selv om man er gennemsnitlig, er man jo også noget særligt«.

»Jeg har spillet roller, hvor jeg skulle være ond, og roller, hvor jeg skulle være god, men med et men. Og nu skal jeg pludselig spille en rolle, hvor det er vigtigt, at folk kan lide mig. Publikum skal jo se Nina, som Svante ser hende, når han er allermest vild med hende. Så jeg skal på en eller anden måde finde ud af, hvordan jeg er mest elskelig«.

»I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at lave mere film. Men jeg har ikke en drømmerolle, og det har jeg aldrig haft. For hvem ved? Måske sidder der lige nu en og skriver på noget, som viser sig at være perfekt for mig«.

Læs mere:

IBYEN

Ibyen guider:  Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Ibyen guider:  Hvor skal man spise is i København denne sommer? Her er 13 virkelig gode bud

Caféen Snacks & Blues på Guldbergsgade på Nørrebro i København.

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Herman H.J. Lynges antikvariat på Silkegade i indre København er Skandinaviens ældste antikvariat.

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København


    Anmeldelser af forskellige madboder på Københavns nye madmarked Reffen på Refshaleøen. 

Få overblik:  Her er oversigten over alle Københavns madmarkeder

»Må man ta' hunden med sig ind i himlen...?«. Ibyen guider til byens bedste karaokedestinationer.

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Der er masser af folkekøkkener i København. Vi guider til 9 af dem.

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

På Darcy's Kaffe i Blågårdsgade på Nørrebro er både kaffen og læsestoffet værd at komme efter.

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

På Restaurant Trio i Axel Towers er udsigten god, selv når man sidder på tønden.

Guide til Københavns tag­restauranter:  Her kan du spise, drikke og ... ja, tisse med en udsigt

Kafeteria på Statens Museum for Kunst
er bare én af byens nye forbedrede museumscafeer.

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer