De står aldrig stille. Selv når det ikke er deres tur til at indtage gulvet, efteraber pigerne koreografen og balletdanseren Gregory Deans, når han korrigerer hovedrollerne, Wilma Leona Søfeldt Li og Mathilde Dünweber Darre. De laver piruetter og øver deres tendu og plié. Franske udtryk, som pigerne på trods af deres unge alder kender og kan til tåspidserne uden at tænke så meget over det. De gør det bare, og de kan slet ikke lade være. Når musikken ikke spiller, er der stille, men man kan stadig høre lyden af pigernes pastelfarvede springsko, der klistret knitrer mod gulvet, når de valser rundt. Og så deres evige fnisen, der høres oftere, jo længere tid prøven fortsætter.
Men når den britiskfødte koreograf igen er tilbage på instruktørstolen, er de fem piger i deres lyserøde eller sart gule trikoter klar på sidelinjen.
»Stræk tæer, stræk tæer, stræk tæer«, siger Gregory Dean til Wilma.
Hendes fødder får sig en ekstra spids snude, når hun nærmer sig sit falske spejlbillede i en af scenerne.
