Iskappen på Antarktis vokser

Det tykke lag af is og sne på den vestlige del af Antarktis, der hænger iskoldt ned i det sydlige polarhav, vokser ganske langsomt. Vokseværket fremgår af en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science. Data er stadig usikre, men hvis resultaterne bliver bekræftet, så er der tale om et brud på en 15 år gammel 'sandhed' om, at der smelter lidt mere vand bort, end der kommer ned med sne fra luften. Science skriver, at forskerne måske har været heldige at placere deres måleinstrumenter på et tidspunkt, hvor isen begynder at blive gendannet efter 10.000 års afsmeltning. Naturlig løsrivelse Den overraskende melding kommer kun få uger efter, at andre forskere igen har fastslået, at gigantiske isbjerge - primært af naturlige årsager - i disse år river sig løs netop fra det vestlige Antarktis. Den slags giver næring til formodninger om globale klimaændringer som følge af menneskets afbrænding af kul og olie, men videnskaben giver få entydige svar. Lektor, iskernekurator Jørgen Peter Steffensen fra Geofysisk afdeling ved Niels Bohr Institutet, medgiver, at glaciologer - eksperter i is og sne - gør livet en smule surt for de meteorologer og klimaforskere, der forsøger at give bud på, hvordan klimaet udvikler sig i fremtiden. »Det er faktisk utrolig svært at sige, hvad der er ved at ske med klimaet. Jeg er bekymret over for stigningen i atmosfærens koncentration af CO2, men jeg er skeptisk over for de modelberegninger, der siger, at vandstanden stiger med så og så meget. Det er kvalificerede gæt, men gæt«, siger Jørgen Peter Steffensen. Kompliceret emne Han giver to andre eksempler på, hvor komplicerede sammenhænge der er tale om: Varmere oceaner fører til flere skyer, der igen giver mere nedbør. Falder det som sne, så vokser gletsjerne. Ifølge Jørgen Peter Steffensen har for eksempel Norge både fået det varmere og mere sne.På Grønland ser det ud til, at isen skrumper på den ene side og vokser på den anden. Geofysisk afdeling deltager i disse år i et boreprojekt på det østantarktiske plateau, hvor europæiske forskere i et ambitiøst projekt forsøger at bore ned til 180.-190.000 år gammel is. Dengang var området omkring Sydpolen omkring ti grader koldere end i dag. Årets boring foregår i disse dage og bliver gennemført af 22 personer, heraf to danskere. Lærer om fortidsklima gennem iskerner Formålet med iskerneboringer på Antarktis - og Grønland - er at få mere viden om fortidens klima, så mennesket bedre kan forstå, hvad der måske kommer til at ske i fremtiden. Jørgen Peter Steffensen påpeger, at iskerneboringer fra Grønland viser, at klimaet kan ændre sig noget nær fra den ene dag til den anden. »Inden for en menneskealder kan der ske voldsomme klimaskift«, siger Jørgen Peter Steffensen og påpeger, at den slags bratte ændringer kan ingen nok så avanceret modelberegning forudsige.