Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dagbladet Aktuelt lukker

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Efter et timelangt møde i A-Pressens og dagbladet Aktuelts bestyrelser torsdag eftermiddag blev Aktuelt indstillet til lukning af sine ejere i fagbevægelsen. Dermed lukker verdens ældste arbejderavis efter at have udkommet i 130 år. Lukningen gælder kun Aktuelt og ikke andre medieaktiviteter.

A-pressens bestyrelse vil ifølge forbundsformand Max Bæhring fra Dansk Metalarbejderforbund indstille til LOs hovedbestyrelse, at LO standser det økonomiske tilskud til avisen. Det betyder reelt Aktuelts lukning. Den endelige beslutning skal ifølge Bæhring dog tages af Aktuelts bestyrelse.

Max Bæhring sagde, at der i de seneste år har været »adskillige modeller« fremme om Aktuelts fremtid, men når tilskuddet er væk, bliver det »utroligt svært« at fortsætte. Bæhring, der er medlem af A-pressens bestyrelse, tror ikke på en løsning, der vil omdanne Aktuelt til en ugeavis.

I stedet lægger Max Bæhring vægt på, at Aktuelt bliver afviklet på »en anstændig måde over for de ansatte«.

Forbundsformand Lillian Knudsen, Kvindeligt Arbejderforbund, udtrykte stor beklagelse over dødsdommen over Aktuelt, men så heller ikke anden udvej end at stoppe LOs tilskud til den gamle arbejderavis.

LO-toppen har følt, at et oplagstal på 25.000 var smertegrænsen for fortsat LO-tilskud til A-pressens sidste avis.

Fyringer på vej
Avisens 125 ansatte, hvoraf de 55 er journalister, står nu til at blive fyret.

Bag beslutningen ligger først og fremmest det faldende oplag. Aktuelt udkommer i øjeblikket i 25.000 eksemplarer om dagen. Samtidig har store udgifter, blandt andet til husleje i bladhuset på Københavns havnefront, spillet en rolle.

Avisen har gennem de senere år fået 60 millioner kroner om året i tilskud fra LO, men det skrantende oplag har gjort det svært at forsvare det nødvendige tilskud.

Kritiske røster fra dele af fagbevægelsen har påpeget, at fagbevægelsens egne medlemmer ikke længere er avisens kerne-målgruppe.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden