Butikskæden Tiger debuterede som eteksperiment med alle varer til en 10'er - og den pris fik slaget til at stige for varer, der tidligere havde været billigere, fortæller direktør Lennart Lajboschitz. - Foto: Jens Dresling

Butikskæden Tiger debuterede som eteksperiment med alle varer til en 10'er - og den pris fik slaget til at stige for varer, der tidligere havde været billigere, fortæller direktør Lennart Lajboschitz. - Foto: Jens Dresling

Danmark

Tiger-koncept opstod ved et tilfælde

Tiger, kæden med ting til ti kroner, har bredt sig til hele landet og udvider nu til England. Men konceptet opstod ved et tilfælde.

Danmark

Hvordan startede det hele?

»Vi havde tidligere en anden butik, Zebra, der lå på Islands Brygge. Min svigerinde ville gerne have et sommerferiejob, og en onkel havde en butik, der stod ledig i Gothersgade. Så tænkte vi: Den kan Anette tage. Så flyttede vi varerne fra Zebra til den nye butik, hvor Anette skulle stå. Vi var taget på seks ugers ferie, da Anette ringede til os for at høre, hvad hun skal tage for varerne. Jeg kunne ikke give hende alle priserne på stående fod, så jeg siger: »Ved du hvad, du tager bare ti kroner for det hele«.

»Da vi så kommer hjem fra Bornholm seks uger senere, er det gået utroligt godt med salget. Varer, vi før tog 6,75 kroner for, solgte bedre til 10 kroner. Det gjorde os nysgerrige. Hvad er det der foregår rent psykologimæssigt, hvad er det, kunden oplever, der er anderledes? Jeg tror, at idet du ved, at alting koster enten ti eller tyve kroner, så bliver det meget enklere for dig at kunne vurdere varen. Det bliver lettere at træffe en beslutning. Man siger jo i detailhandlen, at en usikker kunde er en kunde, der ikke køber«.

Hvem er det, der handler i Tiger?

»Det er utroligt bredt. Og der er forskel på, om det drejer sig om en butik i København eller en i provinsen. De varer, vi sælger i København, er sjove, anderledes varer, hvor det i provinsen sagtens kan være fornødenheder og almindelige varer. En hjertestegepande er en rigtig god københavnervare, mens vi i provinsen kan sælge mere husholdningsfilm, grydesvampe og legetøj«.

Er det folk med få penge, der kommer hos jer?

»Slet ikke. Altså jeg vil sige: Hele det der med, at vi sælger billige varer - det er prisen, der er billig, det er ikke varerne. Vi sælger gode varer til en billig pris. Når folk nævner ordet discount, så ser jeg lidt rødt. Det er slet ikke discountmarkedet, der interesserer os. Kunderne i dag er blevet så rige, og vores forbrug har ændret sig så meget i samfundet, at folk ikke ønsker at have de varer, man solgte for ti år siden«.

Immervæk er et skruetrækkersæt købt hos jer ikke særlig godt?

»For det første har vi valgt ikke længere at sælge værktøj, fordi vi ikke syntes, at kvaliteten var god nok. Jeg vil vende det om og sige, at hvis vi tager 20 kroner for en Niveacreme, der i andre butikker koster 44 kroner, så er det til at føle på. Vi har 'Deer Hunter' og 'Den sidste kejser' på dvd til 20 kroner. Hvis vi sælger dem til de beløb, er det så ensbetydende med, at de er dårlige?«.

Det kan undre, hvordan jeres varer kan være så billige. De skal produceres et sted, de skal transporteres, emballeres, sættes op på hylder, og der skal være en profit. Hvordan kan det lade sig gøre?

»I vores tilfælde er det vigtigste, at vi køber varer ind over hele verden, uden fordyrende mellemled. Selv sådanne nogle som Dansk Supermarked køber gennem grossister. Vi køber direkte fra fabrikker. Vi køber også restpartier rundt omkring. Den anden ting er, at vores varesortiment jo er konstant skiftende. Hvis vi synes, der er et godt tilbud på elefanter, så handler vi med elefanter. Derimod er det svært for et supermarked at undvære mælken«.

Mange folk ville jo nok tænke, at for at kunne producere en vare, der kan sælges til ti kroner, må man enten skippe på kvaliteten, hyre nogle børnearbejdere eller forurene nogle floder ...

»Nu er jeg meget direkte og lidt grov: Det er, fordi folk er vant til så meget fusk, at de tror, det er blevet normalt. For hvad er det, L'Oreals penge går til. Tror du virkelig, at de går til at producere varen? Jeg vil tro, at 90 procent af deres salg går til at producere reklamen. Jeg tror bare, vi har vænnet os til alt det fusk med, at en dyr vare er bedre end en, der ikke er dyr«.

Men har I praktisk talt nogen mulighed for at tjekke, at jeres vare er produceret under ordentlige omstændigheder, når I skifter jeres sortiment så ofte?

»Vi har en holdning til det, der er soleklar. Nemlig at vi ikke vil købe varer, der er produceret på nogen uetisk måde. Både miljømæssigt, hvordan de ansatte bliver behandlet eller børnearbejde. Og vi har også sagt nej til at handle med firmaer på grund af det. Men vi har et problem i at kontrollere det i høj nok grad.

Men har man som kunde hos jer ikke også et problem - at man ikke kan vide, hvad man får?

»Jo. Det er da rigtigt, at hvis vi har et problem med det, så må kunderne også have et problem med det. Alt andet ville være mærkeligt«.

Hvad kan I gøre ved det dilemma?

»Stå frem og sige det ærligt. Og vi kan intensivere vores besøg på virksomheder og prøve at finde flere faste leverandører. Men det er temmelig komplekst. F.eks. køber man et parti varer fra en europæisk grossist. Hvordan kan du vide, hvordan de varer er blevet produceret? Derfor står man nogle gange og er magtesløs«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce