Målet er helt klart: Der må højst være 120 trafikdræbte i 2020.
Det resultat bør myndigheder, politi og bilister arbejde for at nå, fremgår det af den nationale handlingsplan for 2013-2020, som Færdselssikkerhedskommissionen fremlagde for fire år siden.
Men det er tydeligt, at det går den helt gale vej. En optælling af trafikulykker med dødelig udgang, Politiken har foretaget, viser, at 2016 er på vej mod det højeste antal dræbte på vejene siden 2011.
Årsagerne er mangfoldige. Mange bilister vælger fortsat at ignorere fartgrænserne trods den risiko, de dermed påfører sig selv og deres medtrafikanter. Andre vælger for eksempel at skrive sms'er eller på andre måder beskæftige sig med andet end at køre bil, når de sidder bag rattet.
De foreløbige tal for dødsofre i trafikken i år er på 203 omkomne. Det er et tal, der stille og roligt er blevet stadigt højere de seneste år. I 2012 var det nede på 167 trafikdræbte. Året efter, i 2013, hvor handlingsplanen for at få nedbragt dødstallet på vejene var ny, omkom 191. I 2014 blev 182 slået ihjel i trafikken, og sidste år registreredes 178 trafikdræbte.
Og nu runder dødstallet igen 200.
Målet er ellers at få færre trafikdræbte
Det var ellers et helt andet tal, Færdselssikkerhedskommissionen stilede efter, da den fremlagde sin handlingsplan for at få færre slået ihjel i trafikken.
Et gæt på årsagen kan være, at det går godt med økonomien. En økonomisk krise er god for trafiksikkerheden. Typisk vil den få trafikken til at falde lidt
Harry Lahrmann, trafikforsker fra Aalborg Universitet
»Det er ikke muligt at sætte tal på, hvor mange trafikofre et samfund skal acceptere, idet én dræbt eller tilskadekommen i trafikken principielt er én for meget«, skrev den daværende formand, Karsten Nonbo (V).
»Ikke desto mindre har kommissionen igen valgt at fastsætte klare og ambitiøse mål – maksimalt 120 trafikdræbte og maksimalt 1.000 alvorligt og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken i 2020«, fortsatte han.
Planen lægger op til, at alle værktøjerne skal benyttes. Kontrollen af trafikanterne, kampagner rettet mod for eksempel uopmærksomhed under kørselen og bedre sikkerhedsudstyr i bilerne er nogle af de elementer, der skal presse dødstallet på vejene i bund.
Det er en god idé, fremgår det af de tal, Færdselssikkerhedskommissionen bygger sine råd på. Det lykkedes at få antallet af personskader til at falde med 61 procent i årene fra 2000 til 2012 og dermed hindret over 35.000 personskader. Det har sparet samfundet for et beløb på over 71 milliarder kroner - ud over de menneskelige omkostninger ved ulykker, som rammer ofrene og deres omgangskreds.
Nu går det så den forkerte vej med at få mindsket antallet af døde i trafikken.
Spørgsmålet er, hvad der ligger bag stigningen af ofre i 2016 efter de tidligere års lavere antal.
Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet fastslår, at så store ændringer ikke skyldes en statistisk usikkerhed.
»Et gæt på årsagen kan være, at det går godt med økonomien. En god økonomisk krise er god for trafiksikkerheden. Typisk vil den få trafikken til at falde lidt. En hypotese siger, at folk opfører sig anderledes i opgangstider end i nedgangstider. Så er man lidt mere optimistisk, når man kører bil og giver den måske et ekstra tryk på speederen. Men det er ikke noget, vi kan påvise«, siger Harry Lahrmann
Han mener, at de tekniske fremskridt i bilernes sikkerhedsudstyr kan have haft betydning for de tidligere års nedgang i antallet af trafikdræbte og -kvæstede.
»Vi tilskriver de sikrere biler meget af nedgangen. Vi fik abs-bremserne. Hvor meget de hjalp, er der usikkerhed om. Vi ved ikke, om vi kompenserede ved at køre hurtigere og mere aggressivt. Så kom den elektroniske stabiliseringskontrol ESP. Den har haft en rigtig god effekt. Den indvirkning, det udstyr gav, har vi høstet«.
»Det næste er automatiske bremser, baneskift-alarmer og adaptive fartpiloter, der stadig kun er i highend-bilerne. Den næste generation i sikkerhedsudstyr er ikke rigtigt kommet ud i massebilerne endnu«, tilføjer trafikeksperten, der venter, at de nye sikkerhedsfunktioner i biler vil hjælpe på antallet af ulykker i fremtiden.
Det, der går igen hele tiden, er uopmærksomhed, uopmærksomhed og uopmærksomhed. Der er mange ulykker, som ikke burde være sket, men som opstår, fordi man lige skulle sende en sms eller skifte cd
Kim Christiansen, formand for Færdselssikkerhedskommissionen (DF)
