Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Klassekammerater til en af de fire trafikdræbte lægger blomster og tænder lys på stedet hvor fire unge har kørt sig ihjel på Køgevej ved Roskilde. Arkivfoto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Klassekammerater til en af de fire trafikdræbte lægger blomster og tænder lys på stedet hvor fire unge har kørt sig ihjel på Køgevej ved Roskilde. Arkivfoto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Egentlig skulle færre dø på vejene - men tallene går op

Målet er at komme ned på 120 døde på vejene i 2020. Men det går den stik modsatte vej, viser opgørelse af antallet af trafikofre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Målet er helt klart: Der må højst være 120 trafikdræbte i 2020.

Det resultat bør myndigheder, politi og bilister arbejde for at nå, fremgår det af den nationale handlingsplan for 2013-2020, som Færdselssikkerhedskommissionen fremlagde for fire år siden.

Men det er tydeligt, at det går den helt gale vej. En optælling af trafikulykker med dødelig udgang, Politiken har foretaget, viser, at 2016 er på vej mod det højeste antal dræbte på vejene siden 2011.

Årsagerne er mangfoldige. Mange bilister vælger fortsat at ignorere fartgrænserne trods den risiko, de dermed påfører sig selv og deres medtrafikanter. Andre vælger for eksempel at skrive sms'er eller på andre måder beskæftige sig med andet end at køre bil, når de sidder bag rattet.

De foreløbige tal for dødsofre i trafikken i år er på 203 omkomne. Det er et tal, der stille og roligt er blevet stadigt højere de seneste år. I 2012 var det nede på 167 trafikdræbte. Året efter, i 2013, hvor handlingsplanen for at få nedbragt dødstallet på vejene var ny, omkom 191. I 2014 blev 182 slået ihjel i trafikken, og sidste år registreredes 178 trafikdræbte.

Og nu runder dødstallet igen 200.

Målet er ellers at få færre trafikdræbte

Det var ellers et helt andet tal, Færdselssikkerhedskommissionen stilede efter, da den fremlagde sin handlingsplan for at få færre slået ihjel i trafikken.

Et gæt på årsagen kan være, at det går godt med økonomien. En økonomisk krise er god for trafiksikkerheden. Typisk vil den få trafikken til at falde lidt

»Det er ikke muligt at sætte tal på, hvor mange trafikofre et samfund skal acceptere, idet én dræbt eller tilskadekommen i trafikken principielt er én for meget«, skrev den daværende formand, Karsten Nonbo (V).

»Ikke desto mindre har kommissionen igen valgt at fastsætte klare og ambitiøse mål – maksimalt 120 trafikdræbte og maksimalt 1.000 alvorligt og 1.000 lettere tilskadekomne i trafikken i 2020«, fortsatte han.

Planen lægger op til, at alle værktøjerne skal benyttes. Kontrollen af trafikanterne, kampagner rettet mod for eksempel uopmærksomhed under kørselen og bedre sikkerhedsudstyr i bilerne er nogle af de elementer, der skal presse dødstallet på vejene i bund.

Det er en god idé, fremgår det af de tal, Færdselssikkerhedskommissionen bygger sine råd på. Det lykkedes at få antallet af personskader til at falde med 61 procent i årene fra 2000 til 2012 og dermed hindret over 35.000 personskader. Det har sparet samfundet for et beløb på over 71 milliarder kroner - ud over de menneskelige omkostninger ved ulykker, som rammer ofrene og deres omgangskreds.

Nu går det så den forkerte vej med at få mindsket antallet af døde i trafikken.

Spørgsmålet er, hvad der ligger bag stigningen af ofre i 2016 efter de tidligere års lavere antal.

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet fastslår, at så store ændringer ikke skyldes en statistisk usikkerhed.

»Et gæt på årsagen kan være, at det går godt med økonomien. En god økonomisk krise er god for trafiksikkerheden. Typisk vil den få trafikken til at falde lidt. En hypotese siger, at folk opfører sig anderledes i opgangstider end i nedgangstider. Så er man lidt mere optimistisk, når man kører bil og giver den måske et ekstra tryk på speederen. Men det er ikke noget, vi kan påvise«, siger Harry Lahrmann

Han mener, at de tekniske fremskridt i bilernes sikkerhedsudstyr kan have haft betydning for de tidligere års nedgang i antallet af trafikdræbte og -kvæstede.

»Vi tilskriver de sikrere biler meget af nedgangen. Vi fik abs-bremserne. Hvor meget de hjalp, er der usikkerhed om. Vi ved ikke, om vi kompenserede ved at køre hurtigere og mere aggressivt. Så kom den elektroniske stabiliseringskontrol ESP. Den har haft en rigtig god effekt. Den indvirkning, det udstyr gav, har vi høstet«.

»Det næste er automatiske bremser, baneskift-alarmer og adaptive fartpiloter, der stadig kun er i highend-bilerne. Den næste generation i sikkerhedsudstyr er ikke rigtigt kommet ud i massebilerne endnu«, tilføjer trafikeksperten, der venter, at de nye sikkerhedsfunktioner i biler vil hjælpe på antallet af ulykker i fremtiden.

Det, der går igen hele tiden, er uopmærksomhed, uopmærksomhed og uopmærksomhed. Der er mange ulykker, som ikke burde være sket, men som opstår, fordi man lige skulle sende en sms eller skifte cd

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det Europæiske Trafiksikkerhedsråd ETSC har tidligere i år anbefalet, at EU-landene gør mere for at få sikrere biler ud på vejene. Og EU-Kommisionen fremlagde i sidste uge en liste over sikkerhedsteknologier, der kan blive obligatoriske i nye biler. Blandt dem er automatiske bremser, der standser bilen, hvis der dukker forhindringer op på kørebanen.

Trafikforsker: Konkrete mål kan være et vigtigt værktøj

Når Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan har til hensigt at få færre døde og kvæstede i trafikken, så mangler den et vigtigt instrument, finder Harry Lahrmann.

»Man skulle have været langt mere konkret og i højere grad arbejde med målstyring med konkrete mål inden for forskellige områder«.

Målene skal kunne registreres: Får man flere til at bruge sikkerhedsselerne? Til at bruge cykelhjelm? Eller sænkes gennemsnitsfarten på vejen.

Det forslag kan den nuværende formand for Færdselssikkerhedskommissionen, Kim Christiansen (DF), godt følge.

»Han kan godt have en pointe i at se på årsager og sætte ind i forhold til det i stedet for at fokusere på tal. Det er den måde, vi kan blive klogere på. Skal vi specifikt kigge på tal, eller skal vi i stigende grad årsagsbekæmpe? Det skal vi have en debat om ved kommissionens næste møde«, oplyser han.

Han anser 203 trafikdræbte som alt for mange.

»Men når det er sagt, så gør vi alt, hvad der står i vor magt for at opkvalificere vejene. Bilimportørerne gør deres for at få sikrere biler. Det eneste, vi ikke kan, er at køre bilerne for folk«.

»Det, der går igen hele tiden, er uopmærksomhed, uopmærksomhed og uopmærksomhed. Der er mange ulykker, som ikke burde være sket, men som opstår, fordi man lige skulle sende en sms eller skifte cd«, siger Kim Christiansen.

Det sker trods de kampagner, Rådet for Sikker Trafik har gennemført for at få de danske bilister til at holde øjnene på vejen, når de kommer kørende gennem byer eller på motorvejene.

Højere fartgrænser modvirker færdselssikkerhedsmålene

Indsatsen for at begrænse trafikulykkerne støder imidlertid også mod den udvikling, der fremmes i Folketinget, vurderer trafikforsker Harry Lahrmann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi er i gang med at sætte hastighedsgrænserne op til 130 km/t på større dele af motorvejsnettet og til 90 km/t på nogle landeveje. Det går den forkerte vej. Mange kommuner ønsker at få lov at sætte hastigheden ned i byområder. Men det er faktisk svært at få lov til. Det kunne Folketinget åbne for. Folketinget gør ikke nok for at give kommunerne lokal selvbestemmelse på trafikforholdene. Det kan jo være, at dem i Herning gerne vil køre bil, og dem i København foretrækker at komme op på cyklen«, siger Harry Lahrmann.

Rådet for Sikker Trafik, Vejdirektoratet og politiet vil vente med at udtale sig om statistikken over trafikdræbte indtil begyndelsen af 2017, hvor dødstallet kan gøres endeligt op.

Men tidligere har de peget på farten som en af hovedårsagerne til dødsulykkerne. De spiller ind i hver anden ulykke med dødelig udgang. Uopmærksomhed er et afgørende element i hver tredje ulykke, viser tallene.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden