Udrejsecenter Kærshovedgård har været ramt af beskyldninger om, at udrejsecenteret kan sammenlignes med en koncentrationslejr.
Foto: Nanna Navntoft

Udrejsecenter Kærshovedgård har været ramt af beskyldninger om, at udrejsecenteret kan sammenlignes med en koncentrationslejr.

Danmark

Juraprofessor sår tvivl om nye krav til tålt ophold

Myndighederne har rettet ind efter dom. Men nye regler ligner også en overtrædelse af menneskerettighederne, vurderer eksperter.

Danmark

Udlændingemyndighedernes forsøg på at rette ind efter Højesterets seneste dom om tålt ophold ligner snarere en omgåelse af dommen. Det mener menneskerettighedsekspert og juraprofessor Jens Elo Rytter.

Ifølge dommen fra januar strider langvarig opholdspligt for personer på tålt ophold mod menneskerettighederne. Derfor har udlændingemyndighederne besluttet, at det ikke længere skal være strafbart for en række udviste personer på tålt ophold at bo et andet sted end på det berygtede Udrejsecenter Kærshovedgård.

Samtidig har Udlændingestyrelsen dog sendt et brev med nye krav til de udviste om, at de fortsat skal indkvartere sig på udrejsecenteret, hvis de vil have økonomisk støtte og sundhedshjælp.

Det kan ligne en omgåelse af menneskerettighederne og Højesterets afgørelser

Det kan reelt tvinge mange af de udviste til alligevel at opholde sig på centeret for at kunne overleve, påpeger Jens Elo Rytter, fordi det ikke er tilladt at arbejde på tålt ophold.

»Det kan ligne en omgåelse af menneskerettighederne og Højesterets afgørelser«, siger Jens Elo Rytter, der er professor ved Københavns Universitet.

Det er anden gang, at Højesteret afgør, at langvarig opholdspligt strider mod menneskerettighederne. Første gang var i 2012.

Udlændingemyndighederne tog i fredags konsekvensen af den nye dom ved at ophæve opholdspligten for indtil videre otte personer på tålt ophold. Flere kan følge de kommende måneder.

Men med de nye krav har personer på tålt ophold ikke opnået meget, vurderer Jens Elo Rytter.

»De kan let komme i en situation, hvor de ikke har opnået den fysiske frihed, som skulle være resultatet af Højesterets domme. De er reelt tvunget til at opholde sig på centeret, hvis de vil overleve rent økonomisk og sundhedsmæssigt«.

Advokater varsler sager

Flere advokater, som har klienter på tålt ophold, begynder at reagere på Udlændingemyndighedernes nye krav.

Det er ærgerligt, at myndighederne omgår dommene fra Højesteret på den her måde. Det underminerer vores demokratiske system og retssamfundet

Ifølge advokat Christian Dahlager binder kravene personer på tålt ophold økonomisk til Kærshovedgård, og det kalder han »helt uomtvistelig en omgåelse af Højesterets dom«.

»Det er ærgerligt, at myndighederne omgår dommene fra Højesteret på den her måde. Det underminerer vores demokratiske system og retssamfundet«, siger Dahlager.

Han vil derfor forsøge at få ophævet udsendelsesdommen for sin klient. Det vil i givet fald betyde, at den udviste ikke længere vil være underlagt tålt ophold.

Også advokaterne Gunnar Homann og Marianne Vølund, der begge har klienter, som har fået ophævet opholdspligten, overvejer at føre sag for også at få ophævet udsendelsesdommene.

Vølund mener, at det er myndighedernes krav om indkvartering i udrejsecenteret, der fremprovokerer sagerne. »Højesteret siger, at opholdspligten på Kærshovedgård er i strid med de internationale forpligtelser, så derfor er kravet om fortsat indkvartering på centeret for at få ydelser også i strid med de internationale forpligtelser. Derfor må man overveje at anlægge sager for at få ophævet det tålte ophold«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere forhold på kant med loven

Juraprofessor Jens Elo Rytter forudser, at en løsning godt kan være, at personer, som man inden for en overskuelig fremtid ikke vil kunne hjemsende, får ophævet det tålte ophold.

»Når de her personer fortsat er på tålt ophold, er de stadig underlagt en lang række restriktioner, som er tiltænkt personer i en afventende udrejseposition. Men spørgsmålet er, om man ikke på et tidspunkt bliver nødt til at acceptere, at hvis man ikke kan udsende dem inden for en overskuelig årrække, så giver det simpelthen ikke længere mening at opretholde regimet«, siger han.

Synspunktet får støtte fra Institut for Menneskerettigheder, som har fulgt sagerne tæt. Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved instituttet, siger, at man på et tidspunkt må acceptere, at det ikke er muligt at udsende personer på tålt ophold. »Og så må man enten give dem rettigheder som alle andre eller ophæve udsendelsesdommen«, siger han.

Han mener, at det nu er op til domstolene at afgøre, hvorvidt de nye krav til personer på tålt ophold fortsat er i strid med menneskerettighederne.

Ud over opholdspligten kan også forbuddet mod at blive gift, arbejde og uddanne sig være i strid med menneskerettighederne, hvis man er underlagt dem i mange år, mener Peter Vedel Kessing. Det har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fundet i strid med retten til privatliv.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden