Danmarks største familieejede virksomheder gik sammen om en massiv lobbyindsats. Nu sænkes arveafgiften for milliarder

En af de mest effektive lobbykampagner de seneste år kan snart tage sit første stik hjem.

For få år siden var det kun de færreste partier i Folketinget, der havde en sænkelse af arveafgiften for de familieejede virksomheder stående højt på deres politiske dagsorden.

Men i sidste uge kunne regeringen mønstre et politisk flertal med Dansk Folkeparti bag en lov, som gradvis vil sænke arveafgiften for landets familieejede virksomheder fra 15 til 5 procent. En øvelse, der vil koste statskassen 1,7 milliarder kroner i 2018-19 og 1 milliard kroner om året fra 2020 og frem.

For de blå partier handler det om at skabe bedre forhold for landets store, mellemstore og små familieejede virksomheder. Om ikke at dræne virksomhederne for kapital, når firmaets grundlægger eksempelvis vil give stafetten videre til næste generation. Om at give en håndsrækning til nogle af de mennesker, som i årevis har skabt værdi til det danske samfund.

Men det er samtidig en historie om en årelang, målrettet og succesrig lobbyisme udført af en gruppe af Danmarks allerrigeste familier. En lobbyindsats, som vil gøre det billigere for de familieejede virksomheder at foretage et generationsskifte, men som samtidig vil spare flere af landets mest velbjærgede familier for betragtelige millionbeløb, og ifølge Skatteministeriet »øge den i forvejen betydelige skattemæssige begunstigelse af overdragelse inden for familien frem for f.eks. et salg til en konkurrent eller en børsnotering«.

En organiseret indsats

De første skridt blev taget i midten af 00’erne. En række af landets allerstørste virksomheder øjnede et generationsskifte i horisonten, som potentielt ville sende millioner af kroner i arveafgift i retning af statskassen. 31. oktober 2007 etablerede en række af landets familieejede virksomheder en interesseorganisation med navnet Family Business Denmark, som aktiverede sine politiske kontakter for at gøre opmærksom på problemstillingen.

Dengang var det primært Det Konservative Folkeparti, som ønskede at fjerne arveafgiften, mens Venstre eksempelvis hellere ville lette personskatterne.

Men lobbyindsatsen tog først for alvor fart, da 13 af Danmarks største familieejede virksomheder, såsom Bestseller, Danfoss, Foss, Haldor Topsøe, Jysk og Linak omkring 2012 dannede lobbygruppen Vækst i Generationer.

Alle i gruppen var familieejede virksomheder, som havde en stærk interesse i en lavere generationsskifteskat, og familier, som ifølge Berlingske Business’ seneste opgørelse i alt har en formue på 161 milliarder kroner.

Vækst i Generationer satte for alvor tryk på lobbyarbejdet og hyrede public affairs-bureauet Operate til at udarbejde en strategi- og kommunikationsplan. Ikke længe derefter rykkede emnet også op på den politiske dagsorden. Under forhandlingerne om vækstpakken i 2013 under S-R-SF-regeringen medbragte Venstre, Liberal Alliance og Konservative alle et krav om en afskaffelse af arveafgiften.

»Det her er vores hovedkrav, og hvis regeringen er villig til at give sig på det, kan det gå hurtigt med at nå en aftale«, lød det fra Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.

De blå partier kunne ikke finde flertal for forslaget, men lobbyarbejdet fortsatte. Operate bestilte i oktober 2014 en meningsmåling hos YouGov, som via en web-måling eksempelvis spurgte danskerne til, om de ønskede, at virksomheder »forbliver på danske hænder«. Det, syntes de fleste ikke overraskende, var en god idé. Netværket og en række enkeltvirksomheder opsøgte samtidig en vifte af skatteordførere, finansordførere og ministre for at påvirke dem i deres retning.

»Der er rigtig mange virksomheder, som står over for et generationsskifte, så der har været et massivt lobbyarbejde over for os politikere. Ikke blot over for regeringen, men over for alle Folketingets partier. I min optik er det et berettiget pres, fordi det er et reelt problem, som skal adresseres«, siger skatteminister Karsten Lauritzen og fortsætter:

»I forhold til interessepresset og den her lobbyindsats har vi erkendt, at de har ret. Fordi vi mener, at de har ret«, siger Karsten Lauritzen.

Beskyldes for manipulation

Spydspidsen for netværket Vækst i Generationer er Peter Foss, der er bestyrelsesformand i Foss A/S, som producerer analyseløsninger til fødevareindustrien. Foss-familien ejer omkring 80 procent af Foss A/S og var ifølge Berlingske Business den 10. rigeste familie i Danmark med en formue på 8,2 milliarder kroner i 2016.

Også Danfoss-bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen og Jakob Haldor Topsøe fra familievirksomheden Haldor Topsøe spiller centrale roller i det pengestærke netværk.

Flere folketingsmedlemmer fortæller, hvordan de blev præsenteret for meningsmålinger, der ifølge virksomhedslederne dokumenterede, hvordan netop deres partis vælgere ønskede at fjerne arveafgiften.

Lobbyisterne medbragte samtidig et kort, der illustrerede, hvor mange arbejdspladser der var knyttet op på familieejede virksomheder i politikernes valgkredse. En strategi og en vifte af redskaber, som er normal praksis for mange af de lobbyister, som færdes på Christiansborg.

Men Vækst i Generationer beskyldes også for at bruge mere ufine metoder. Tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) oplevede, at netværket anført af Peter Foss brugte forkerte tal og fakta.

»Jeg husker et møde, hvor netværket kom ind og præsenterede deres synspunkter. Jeg spurgte ind til deres argumenter, men det endte med, at nogle af mine embedsfolk var skumhamrende rasende, fordi netværket sad og løj om de fakta, som de lagde frem. Det var helt uhørt. Det var en lobbyisme, som i min optik var temmelig grænseoverskridende«, siger Benny Engelbrecht, der i dag er finansordfører for Socialdemokratiet.

Han mener, at netværket fejlagtigt rejste rundt med et argument om, at 40 procent af en virksomheds egenkapital bliver drænet ved et generationsskifte i familien. Efterfølgende forfattede Skatteministeriet et notat, hvor ministeriet konkluderede, at »Vækst i Generationer puster tallene op«.

»Realiteten er, at den effektive beskatning på overdragelsestidspunktet kan holdes på ca. 17 procent«, skrev Skatteministeriet.

Benny Engelbrecht havde i februar 2015 afskaffet den såkaldte formueskattekurs, så det ikke længere skulle være muligt at minimere eller helt undgå at betale skat, når aktier arves eller bliver givet som gave. Men tiltaget gjorde det samtidig dyrere at gennemføre et generationsskifte i de familieejede virksomheder, og ifølge den daværende skatteminister blev han i den forbindelse udsat for »et rimelig voldsomt pres«.

»De var meget aggressive i deres tilgang, som giver minder om amerikanske tilstande. Det var lidt ’House of Cards’-agtigt. Netværket fik faciliteret, at der blev fortalt en masse negative historier om tab af arbejdspladser i titusindvis, men der var ikke noget belæg for det. På den måde var det langt mere aggressivt, end hvad jeg ellers har oplevet, hvor man i en dansk kontekst normalt ikke lægger skjul på, at undersøgelser kan have en bias«, siger Benny Engelbrecht.

Politiken ville gerne have interviewet Peter Foss om lobbyindsatsen, men det har ikke været muligt. I stedet har han sendt et skriftligt citat, hvor han fastholder, at virksomhederne kan få drænet deres egenkapital med 40 procent , fordi en virksomhed også skal betale udbytteskat.

»Da Benny Engelbrecht strammede beskatningen, viste tallene fra hans ministerium, at provenuet af generationsskifteskatten ville blive øget med 50 procent. 50 procent oven i de 26 procent kommer altså til at svare til de cirka 40 procent, som vi skriver. For mange virksomheder vil det være langt mere og for nogle mindre«, skriver Peter Foss.

Flere kilder i Radikale Venstre har også haft en dubiøs oplevelse i forbindelse med lobbyindsatsen. Under forhandlingerne om vækstpakken i 2013 mødtes partiets daværende leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, med Peter Foss. Partiet havde en nøgleposition i forhandlingerne og ønskede ikke at sænke eller fjerne den omstridte afgift.

I bogen ’Skjulte penge’ om magt, partistøtte og lobbyisme i dansk politik fortæller flere kilder, at Peter Foss formulerede sig på en måde, hvor han indikerede, at der kunne blive tale om en pengedonation til partiet, hvis Radikale Venstre ville støtte en ændring af arveafgiften.

»Det er det tætteste, man kommer politisk pression, som jeg har oplevet«, siger en kilde med indsigt i forløbet, som ønsker at være anonym.

En anden kilde, som ligeledes ønsker anonymitet, mener, at situationen var et eksempel på »skamløs lobbyisme«.

Peter Foss har selv afvist, at der var tale om et forsøg på at indgå »en handel«, som han formulerede det.

Det står dog klart, at flere af de centrale virksomheder i Vækst i Generationer gennem flere år har betalt pengebeløb til de borgerlige partier. De danske partistøtteregler gør det ikke muligt at se, hvor mange penge eksempelvis Foss A/S har betalt til Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Af partiets regnskaber fremgår det kun, at de tre partier har modtaget beløb på over 20.000 kroner ved hvert af de seneste folketingsvalg. Også Lego-familien Kirk Kristiansens holding- og investeringsselskab Kirkbi A/S, ventilproducenten AVK og Linak har været blandt de borgerlige partiers økonomiske støtter de seneste år.

Dansk Folkeparti flyttede sig

Efter folketingsvalget i 2015 blæste der for alvor nye politiske vinde for kredsen af familieejede virksomheder. Under forhandlingerne om finansloven for 2016 stod det klart, at Dansk Folkeparti nu var klar til at støtte en milliardlempelse af arvegiften. En aftale, som skatteminister Karsten Lauritzen kaldte »mere ambitiøs, end vi havde regnet med«.

Dansk Folkeparti er et af de partier, som Vækst i Generationer har haft særligt fokus på, efter at Lars Løkke Rasmussen blev statsminister. Erhvervsordfører Hans Kristian Skibby fortæller, at han »afgjort« har noteret sig, at en sænkelse af arveafgiften var en vigtig prioritet for de berørte virksomheder.

Han har både været på virksomhedsbesøg hos Foss A/S, er blevet præsenteret for Operates meningsmålinger med særligt fokus på DF’s vælgere og har holdt flere møder med repræsentanter for netværket.

»Jeg lytter altid til gode argumenter. Hvis ikke man vil lytte, har man et forklaringsproblem. Jeg har ingen lukkede døre i forhold til lobbyister. Heller ikke i forhold til rige lobbyister. Generelt synes jeg, at lobbyisme er en god ting«, siger Hans Kristian Skibby.

På spørgsmålet, om han også mener, at det er den bedste måde at bruge 1 milliard kroner om året på, svarer han:

»Det kan man altid diskutere. Man kan også bruge dem på et sygehus. Man kan også diskutere, om man skal købe jagerfly eller ej. Det er lidt en abstrakt diskussion. Det er meget dyrt at lave generationsskifte i de her 23.000 virksomheder, som det handler om. Det vil vi gerne være med til at gøre billigere«, siger han.

Til gavn for Danmark?

Men er der så nogen samfundsøkonomisk effekt af den årlige milliardlempelse til de familieejede virksomheder? Både regeringen og Vækst i Generationer advarer mod, at det vil koste arbejdspladser, og at store danske virksomheder vil overveje at flytte til eksempelvis Sverige, som i 2005 afskaffede arveafgiften ved et generationsskifte, hvis man ikke skruer på arveafgiften.

Der er ingen tvivl om, at den lavere afgift vil gavne familievirksomhedernes likviditet, og at det kan »trække i retning« af øgede investeringer, som Skatteministeriet formulerer det. Men nationaløkonomerne mener, det er mere usikkert, om skattelettelsen eksempelvis får betydning for antallet af arbejdspladser i Danmark.

»Man kan ikke tage det for givet, at en nedsættelse af arveafgiften vil være gunstig for produktion og beskæftigelse i Danmark«, siger økonomiprofessor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet.

Samme vurdering har professor Bo Sandemann Rasmussen.

»Der er samlet set en stor usikkerhed om, hvad de præcise effekter er. Så der findes andre måder at bruge et økonomisk råderum på, som har mere sikre effekter i forhold til at gavne vækst og beskæftigelse«, siger han og fortsætter:

»Det kan være, at de mister nogle ansatte, men det kan også være, at de samme ansatte finder over i nogle andre virksomheder, og så kan man ikke på nationaløkonomisk plan mærke nogen forskel«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Faktisk kan det vise sig, at en sænkelse af arvegiften kan medføre, at en virksomhedsejer giver familiefirmaet videre til sin søn eller datter, selv om det er mere gavnligt at sælge den til en konkurrent eller foretage en børsnotering. Det fremgår af side 17 i regeringens eget lovforslag.

»Dette kan potentielt medføre, at der i nogle situationer vælges overdragelse inden for familien alene af skattemæssige hensyn, selv om eksempelvis et salg til eksterne købere ville være mere hensigtsmæssigt«, skriver Skatteministeriet.

Det kaldes skattemæssig forvridning og er et reelt problem, vurderer nationaløkonomerne.

»Der er ingen garanti for, at den kære arving er den, der er bedst kvalificeret til at køre virksomheden videre. Man kan ikke udelukke, at vedkommende faktisk ikke er særligt kvalificeret til det. Så får man det samfundsmæssige problem, at man holder liv i noget, der enten ikke kan overleve på sigt, eller hvor nogle andre uden for familien ville kunne gøre det bedre«, siger professor Torben M. Andersen.

Bo Sandemann Rasmussen supplerer:

»Det er et eklatant eksempel på, når skattepolitik gør noget, der ikke er hensigtsmæssigt fra et samfundsøkonomisk synspunkt«, siger Bo Sandemann Rasmussen.

På den baggrund peger cheføkonom i tænketanken Kraka Jens Hauch på, at de familieejede virksomheder ikke bør have særlige skatteforhold, men at arveafgiften bør være ens for alle.

»Det er et ret afgørende økonomisk princip, at man skal beskatte arv ensartet, uanset om det drejer sig om en familieejet virksomhed, aktier eller noget helt tredje. For hvis man ikke gør det, kommer man til at give nogen en begunstigelse på bekostning af andre. Det betyder i sidste ende, at man skaber en samfundsøkonomisk forvridning, som fører til et samfundsøkonomisk tab«, siger han.

Arveafgiften helt væk

I de kommende år planlægger regeringen at give endnu en håndsrækning til de familieejede virksomheder. I regeringsgrundlaget lægger Venstre, Konservative og Liberal Alliance op til helt at fjerne arveafgiften i 2025. Regeringen vil også gøre det nemmere for en virksomhed at overgå til en erhvervsdrivende fond.

»Det er meget muligt, at det ikke er det økonomisk-teoretisk rigtige valg, men alternativet er Danisco-oplevelsen. Jeg er sikker på, at ejerne af Danisco valgte at sælge til en kapitalfond, fordi det var den måde, man kunne få flest penge for virksomheden på, men det har bare ført til, at Danisco ikke længere spiller den rolle i det danske samfund, som den tidligere har gjort«, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Ideen møder stor modstand i rød blok. Radikale Venstre blev i sommeren sidste år tilbudt at tilslutte sig de borgerlige partiers aftale, men takkede nej. Socialdemokratiet har tilkendegivet, at partiet vil tilbagerulle lempelserne, hvis Mette Frederiksen (S) bliver statsminister efter næste valg.

»Vi vil annullere nedsættelsen af arveafgiften, fordi det ikke skaber flere arbejdspladser, betyder mere ulighed, og fordi vi har andre vækstforslag«, siger partiets ordfører i sagen, Lea Wermelin.

Dansk Folkeparti er foreløbig modstander af en total afskaffelse af arveafgiften for de familieejede virksomheder.

Spørgsmålet er nu, hvem der tager de næste stik i sagen.