Foto: Maud Lervik/POL

Straffen skærpes for deling af sex- og nøgenbilleder på nettet

Sofie Slangerup har fået 100.000 kroner i erstatning, efter en sexvideo med hende blev delt på Facebook. Deling af intimt materiale uden samtykke er begyndt at få større konsekvenser, og det er vigtigt mener Straffelovrådet og Institut for Menneskerettigheder. Forsvarer er bekymret.

»Jeg er simpelthen så lettet. Jeg føler, jeg har fået kontrollen igen«.

Ordene er 19-årige Sofie Slangerups. I forsommeren indgik hun forlig med den unge mand, der havde optaget en video af hende under sex og efterfølgende delt den med sine venner på Facebook. Forliget lød på 100.000 kroner, som han skal betale hende, og beløbet er formodentligt det største, der er udbetalt i lignende sager om digitale sexkrænkelser herhjemme.

»Meget tyder på, at vi er ved at ændre retspraksis«, siger Miriam Michaelsen, der var Sofie Slangerups advokat i sagen.

Hun er partner i firmaet NJORD Law Firm og fører sager for klienter, hvis nøgne kroppe er blevet eksponeret online uden samtykke. Med straffeloven i hånden er firmaet lige nu i fuld gang med at føre godt 10 sager hele vejen op gennem retssystemet. Nogle som straffesager i samarbejde med anklagemyndigheden, andre civilretligt med krav om erstatning, som i Sofies tilfælde.

Hidtil har de gængse straffe i lignende sager været bøder på et par tusinde kroner og omkring 14 dages betinget fængsel, men i Miriam Michaelsens to seneste sager har konsekvenserne for dem, der har delt intimt materiale været i en anden vægtklasse. Senest har hun sammen med anklagemyndigheden ført en sag for en 17-årig pige, der fik byrettens ord for, at hun blev udsat for noget ulovligt, da hendes ekskæreste delte et billede, hvor hun var afklædt og havde hans sæd i ansigtet. 30 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste, lød dommen, som blev skærpet af, at Simone var under 18 år, og delingen af materialet i lovens forstand derfor betragtes som børneporno.

»Politi, advokater og dommere er langsomt ved at få øjnene op for, at billeddeling uden samtykke er en alvorlig forbrydelse med alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over. Vi ser, at sager, der før bare blev negligeret og hengemt, nu bliver ført til doms og det med hårdere straffe end førhen. Det er en rigtig vigtig udvikling«, siger Miriam Michaelsen.

»Ulovlig deling af film og billeder med krænkende indhold skal have rigtige konsekvenser. Det er ikke nok med en betinget dom og en bemærkning om, at det ikke er i orden at dele uden samtykke«.

Sofie Slangerups sag nåede aldrig i retten, men hun håber, at den alligevel kan tjene som skræk og advarsel for andre, der overvejer at sprede intime billeder.
Foto: Maud Lervik

Sofie Slangerups sag nåede aldrig i retten, men hun håber, at den alligevel kan tjene som skræk og advarsel for andre, der overvejer at sprede intime billeder.

Det seneste år er der kommet stor bevågenhed om det, der tidligere var kendt under betegnelsen ’hævnporno’, både i medier og blandt politikere og jurister. Med et ønske om højere straffe søsatte regeringen i februar en række initiativer for at skærpe indsatsen mod digitale sexkrænkelser, og i maj udkom Straffelovrådet med en betænkning, der anbefaler at hæve strafferammen fra seks måneder til to års fængsel for særligt grove tilfælde af deling af intime billeder af mennesker over 18 år begrundet i de »alvorlige skadevirkninger« og de »vidtrækkende psykologiske konsekvenser«, krænkelserne kan have.

Vidtrækkende konsekvenser

»Med udbredelsen af internettet har krænkelserne fået et helt andet omfang end dengang, man kun kunne sende billeder med posten. Materialet kan spredes vidt og bredt og kan i visse tilfælde være næsten umuligt at fjerne igen. Derfor er der god grund til at afpasse straffene til den nye virkelighed«, siger Straffelovrådets formand, præsident i Østre Landsret Bent Carlsen.

På grund af ferie har det ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K), men Justitsministeriet skriver i en mail til Politiken, at ministeren på baggrund af betænkningen vil fremsætte et lovforslag om at udvide strafferammen i efteråret.

Hos Institut for Menneskerettigheder er ligebehandlingschef Ask Hesby Krogh begejstret for udviklingen.

»Det er enormt vigtigt, at vi viser, at det har konsekvenser at krænke andre online. Vi har virkelig haltet bagefter på det her område«, siger han.

»De unge stjæler ikke knallerter længere. De begår overgreb på nettet. Det er en ny virkelighed, vi skal indstille os på, og derfor er det positivt, at vi er begyndt at vise krænkerne, at det ikke er en gratis omgang, når de deler billeder af andre uden samtykke«, siger han.

Ifølge Rispolitiets tal, som Politiken har fået indsigt i, er der i 2017’s første seks måneder anmeldt 129 sager efter straffelovens § 264d. Tallet flugter med udviklingen de seneste år, hvor antallet af anmeldte sager om deling af intime billeder og videoer uden samtykke har været støt stigende. Siden 2011 er 718 sager anmeldt og 274 domme er faldet, de fleste som betingede straffe og bøder.

»Vi tager den her type kriminalitet meget alvorligt, men vi skal selvfølgelig blive ved med at holde fokus på, at vi kan blive endnu skarpere til at håndtere det«, siger juridisk chef hos Rigspolitiets Nationale Cybercrime Center, NC3, Rebekka Schjellerup.

»Vi er lige nu ved at forsøge at løfte kompetenceniveauet. Hvordan bevissikrer man fra en hjemmeside og fra sociale medier, så man kan dokumenterer hvad der har fundet sted? Alle de metoder, man kan bruge til at løfte de her sager med, skal vi have udbredt«.

Det er ikke alle, der glæder sig over udsigten til endnu hårdere rap over nallerne til dem, der deler billeder og video online uden samtykke.

»Den eksisterende strafferamme dækker alt rigeligt. Også i de allergroveste tilfælde af overtrædelse af §264d er seks måneders fængsel nok«, siger forsvarsadvokat Anders Boelskifte, der er formand for de beneficerede advokater i København.

»Det er ren populisme at sige, at hårdere straffe er godt for enhver pris. Vores straffesystem er ikke bygget op som et hævnsystem. Det er bygget op for at sikre, at folk ikke begår ny kriminalitet, og det opnår man ikke nødvendigvis ved at skrue op for straffene«.

Selvfølgelig findes sager, hvor en gerningsperson går bevidst efter at ødelægge en andens liv, men langt de fleste delinger af intimt materiale ser forsvareren som et udtryk for tankeløshed i en ungdomskultur, hvor man i langt højere grad bør sætte ind med information og undervisning end med samfundstjeneste og fængselsstraffe.

»Straffen skal stå mål med det, man har gjort. Hvis man får en betinget dom eller en bøde, vil man sagtens kunne forstå alvoren i sine gerninger. Man behøver ikke få en fængselsdom eller samfundstjeneste, der gør, at man måske bliver fyret eller i mange år frem ikke vil kunne få et arbejde. Bordet skal fange. Men det skal ikke fange så hårdt«, siger han.

Selv om Sofie Slangerups sag aldrig nåede retten, og ham, der krænkede hende ved at dele den intime video, derfor fortsat har en pletfri straffeattest, har forliget betydet meget for hendes selvfølelse. Hun står frem, fordi hun håber, at hendes sag på den måde kan tjene som skræk og advarsel til andre, der overvejer at sende intime billeder rundt eller lægge dem på nettet.

»Det her er en måde at kunne sige til andre, at der faktisk er noget at komme efter, hvis man fører den her slags sager. Før var jeg den svage, men jeg føler mig ikke længere som et offer. Jeg har bevis på, at jeg ikke har gjort noget forkert«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce