Det kan være svært at trænge igennem med positive historier om kriminalitet. Det kan være en del af årsagen til, at befolkningen tror, at det står værre til, end hvad der er tilfældet, mener politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter.

Det kan være svært at trænge igennem med positive historier om kriminalitet. Det kan være en del af årsagen til, at befolkningen tror, at det står værre til, end hvad der er tilfældet, mener politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter.

Danmark

4 bud: Derfor tror befolkningen ikke, at kriminaliteten er faldende

Kriminaliteten falder - så hvorfor går de fleste rundt og tror det modsatte? En politimand, en pressemand, en professor og en politiker giver et bud.

Danmark

Vi går rundt med en forkert opfattelse af, hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark.

Justitsministeriets Forskningskontor har spurgt et udsnit af befolkningen, om de tror, at der de seneste fem år er kommet flere eller færre biltyverier, indbrud, røverier, straffelovsovertrædelser og ungdomskriminelle. Rundt regnet 80 procent svarer forkert og tilkendegiver, at udviklingen enten er status quo eller gået den forkerte vej. Men ser man på antallet af anmeldelser, når det gælder denne type forbrydelser, forholder det sig helt modsat.

Hvordan kan det være? Hvad har det af konsekvenser? Og hvad kan vi gøre ved det?

Politiken har stillet en politimand, en pressemand, en professor og en politiker de spørgsmål.

Alle peger på, at medierne har en stor del af ansvaret.

Det er mediernes ansvar

Ulrik Haagerup, tidligere nyhedsdirektør i DR og leder af det nye Constructive Institute ved Aarhus Universitet for mere afbalanceret og løsningsorienteret journalistik:

Foto: Jens Dresling

»Medierne bærer et hovedansvar for fejlopfattelsen, fordi en god nyhed per definition er en dårlig nyhed. Hvis vi ikke passer på, bliver vores dækning et kalejdoskop af død, ødelæggelse og hidtil ukendte minoritetsgrupper. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at bringe problemer frem, og politikerne ved, at de kun kommer i medierne ved at fokusere på konflikt«.

»Ingen taler for, at vi skal indføre nordkoreanske nyhedskriterier og opgive den kritiske, undersøgende journalistik. Men folk skal vide, hvor lille risikoen er for at få en kugle ind gennem vinduet under bandekonflikten. Det kan umuligt være pressens opgave at skabe utryghed og et falsk virkelighedsbillede«.

»Journalistikkens formål er at hjælpe samfundet med at korrigere sig selv og gøre borgere klogere, så den kan tage stilling på et kvalificeret grundlag uden at ignorere problemerne. Hvis vi kun zoomer ind på dramatiske, får folk den fejlopfattelse, at verden kun er farlig og ekstrem. Det skaber frygt, apati og motorveje for populisme«.

Det er frygtens paradoks

Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet og forsker i ’frygtkultur’:

»Et centralt træk ved frygt er ofte, at den gør os immune over for fakta. I en frygtkultur som vores får myter, kontrafaktiske fortolkninger, fake news og andre kilder til misinformation derfor lov til at dominere vores opfattelser af virkeligheden. Dette er selve frygtens paradoks«.

»Mennesker hæfter sig oftest ved den information, der bekræfter deres eksisterende formodninger, og derfor skal der ret meget information til, før de ændrer deres opfattelse af ting. Dette gælder nok særligt af kriminalitet, der også er et tema, der udbasuneres meget i medierne, og den blotte mængde af fokusering på kriminalitet får mennesker – ofte i modsætning til fakta – til at tro, at der sker stigninger, hvor der er fald«.

»Man bliver nødt til at være bedre til at formidle de kriminalitetsstatistikker, der modsiger menneskers tilbøjelighed til at fejlfortolke disse forhold, og her har særligt medierne et ansvar for at sikre, at de ’positive’ kriminalitetshistorier også kommunikeres. Også selv om de sikkert ikke giver lige så gode seertal som de mere sensationsprægede skrækfortællinger«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Følelser er virkelighed

Michael Kjeldgaard, politiinspektør og chef for National Efterretningsforskningscenter (NEC):

»Vi forsøger at give et dækkende billede af, hvordan kriminaliteten udvikler sig, men det er ulig nemmere at trænge igennem med nyheden om en mulig drabssag i en ubåd end et samlet fald i lovbrudene. Det glæder os enormt, at ungdomskriminaliteten er faldet, men det er en svær historie at sælge. Føler folk sig utrygge, tæller det mere end statistikken. Perception is reality, siger man«.

»Generelt gør politiet meget ud af at mane til besindighed. På et pressemøde om bandekonflikten hæftede medierne sig mest ved en enkelt bemærkning om, at unge mænd skal passe på sig selv. Det blev historien i modsætning til alt det andet, der blev sagt. Jeg hørte ikke Københavns Politi opfordre en befolkningsgruppe til at blive inden døre, men alligevel blev det ’breaking news’«.

»Politiet er sat i verden for at skabe tryghed. Men det bliver udfordret, når befolkningen har en anden oplevelse. Der er stadig problemer, men generelt går det den rigtige vej – især for de mere traditionelle kriminalitetsformer. Vores opgave er at blive ved med at levere fakta, men som regel ringer medierne kun, når det brænder et sted«.

Alle forbrydelser omtales

Preben Bang Henriksen (V), retsordfører:

»Mens kriminaliteten falder, stiger utrygheden. Det er paradoksalt, men jeg tror, det især skyldes al omtalen i pressen. Altså, at journalister er flinke til at omtale alle forbrydelser«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis jeg skal forsøge at forklare årsagen til utrygheden, må jeg dog nok også gribe i egen barm. Da vi lavede politireformen, gik vi rigtig meget op i at rationalisere og effektivisere. Vi glemte nok det kapitel, der hedder tryghed. Når nærpolitistationer lukker, så bliver folk mere utrygge. De bliver også utrygge af, at politiet i højere grad sidder på stationen og analyserer forbrydernes modus. Når befolkningen ikke ser betjentene så meget, er det med til at skabe utryghed og en forestilling om, at der så nok sker mere kriminalitet nu end før i tiden. Vi politikere har altså nok også en del af skylden for, at folk tror, at der er kommet mere kriminalitet, end hvad der reelt er tilfældet«.

»Jeg er med på, at det måske kan undre, at vi på Christiansborg det seneste år har indført hårdere straffe, når kriminaliteten faktisk er dalende. Men jeg vil tro, at 90 procent af strafskærpelserne vedrører bandekonflikten«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce