En masse billeder flimrer gennem mit hoved, mens vi kører ud ad den brede Amiralsgata og drejer af mod Rosengård Centrum.
Billeder af brændende biler og knægte, der bombarderer brandmænd og politifolk med sten. Mænd, der i lyset af gadelamper tilbyder narko, fladskærme og skydevåben til alle, der måtte være interesseret. Forældre med fem-seks børn, der skynder sig ind i en opgang og stiger op til deres kakerlakbefængte lejlighed, som de deler med et par andre familier.
Og billeder af alvorlige mænd i sort tøj, som bærer kisten med 16-årige Ahmed Obaid, som for et år siden blev skudt flere gange i hovedet ved et busstoppested lige her på Amiralsgatan. Ahmed Obaid, der tænkte på at blive læge.
Sådan ser Rosengård ud i mit hoved. Et farligt sted. En kæmpestor ghetto midt i Malmø. Bortset fra, at man i Sverige ikke bruger ordet ’ghetto’. Her er det et område for ’socialt udsatte’.
