0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksperter: Mordsager kan åbne dna-register for politiet

Uopklarede sager vil gøre det svært for politikere at nægte politiet adgang til at søge bredt i kommende genetisk bank, vurderer forskere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis politikerne opretter Nationalt Genom Center, der skal indsamle danske patienters dna, vil Folketinget blive underlagt et stort pres for at lade politiet søge bredt i registret. Det skal forligskredsen gøre sig klart, siger Peter Blume, professor i retsinformatik på Københavns Universitet:

»Hvis først man laver en database med genetiske oplysninger, vil der opstå et stort pres for at give Rigspolitiet adgang til at skanne dna-spor for et match«.

Baggrunden er Folketingets planer om at oprette et nationalt dna-register, der skal styrke forskning i personlig medicin. Politiet bekræfter, at det er interesseret i at få adgang, såfremt centret oprettes.

Med en bred søgeadgang vil politiet kunne få mulighed for at teste, om et dna-spor fra et gerningssted matcher en profil i Nationalt Genom Center. Det vil styrke efterforskningen, siger vicepolitiinspektør John Hermansen fra National Efterforskningsafdeling.

»Det vil være et stærkt værktøj for os. I dag har vi adgang til at matche dna-spor med omtrent 126.000 genetiske profiler i Det Centrale DNA-profil-register, hvilket er en stor hjælp for vores efterforskning. Og jo større database politikerne vælger, vi kan få adgang til, des større er sandsynligheden for, at vi kan finde et match. Det er almindelig logik«, siger Hermansen.

Han understreger, at det er en rent politisk beslutning, om politiet skal få adgang til at søge bredt i centeret.

Uopklaret terrorangreb åbner op

I det nuværende lovforslag er der lagt op til, at politiet kan få adgang til genetiske oplysninger om enkeltpersoner i registret. Det medgav Sundhedsministeriet tirsdag i Politiken, selv om ministeren før har afvist, at politiet vil få nogen adgang.

I det nuværende lovforslag ser det dog ikke ud til, at politiet får bred adgang til at søge i registret. Men loven kan laves om, siger professor Peter Blume. Faktisk er han overbevist om, at Folketinget før eller siden vil give efter for presset.

»På et tidspunkt får vi en stor nyhedshistorie om en seriemorder eller terrorist, og politiet vil sige, at den kan de hurtigt opklare, hvis bare de må søge i dna-registret. Og så får de lov«, siger professoren.

Samme vurdering har lektor i offentlig ret Kent Kristensen fra Syddansk Universitet. Han nævner sagen om en hjerneskadet psykiater i Vestjylland, der i ni år beholdt sin praksis, selv om han fejlordinerede patienter og fik mere end 20 alvorlige indberetninger.

Jo større registret bliver, des større bliver presset

»Som led i opklaringen af sagerne ville politiet have adgang til lægemiddelregistret, men styrelsen vurderede, det var imod loven. Det førte til en ændring af apotekerloven, som gav politiet udvidet adgang til registret«, siger Kristensen.

»Den beskyttelse, de registrerede er sikret i Nationalt Genom Center, rækker ikke længere end det, der i fremtiden er politisk vilje til«.

Generalsekretær i Advokatsamfundet, Torben Jensen, er enig:

»Jo større registret bliver, des større bliver presset for at give udvidet adgang til politiet. Den debat skal vi tage nu, ikke på den anden side af et terrorangreb eller en bandekrig, hvor politikerne er under pres«, siger han.

Annonce

Det samme mener ph.d.-studerende på CBS Povl Heiberg Gad, der forsker i dataetik: »Kig på cpr-registret og den første persondatalov, der sikrede imod at samkøre registre for at efterforske kriminalitet. Det varede, indtil nogen kunne se en værdi i, at man gjorde det alligevel«.

Politikerne bør overveje en model, hvor det er umuligt at identificere personen bag generne i Genomcentret, mener han:

»Hvis politikerne ikke ønsker, at politiet fremover kan få adgang, er det nu, de skal gå ind og tage højde for det. De skal designe systemet på en måde, så der ikke senere kan åbnes op«, siger Povl Heiberg Gad.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) afviser bekymringerne i en mail:

»Der er ikke et eneste parti i Folketinget, der ønsker, at politiet skal kunne søge bredt i Genomcentrets databaser. Det er derfor, at vi med en bred politisk aftale har præciseret, hvilke principper der skal gælde for centret nu og fremover. CPR-registeret er en dårlig sammenligning med Genomcentrets databaser. En bedre sammenligning er den såkaldte PKU-biobank, der har eksisteret siden 1982. Her er ikke sket nogen glidning. Politiet har ikke fået nogen bred adgang. Tværtimod. Så sent som i 2016 afviste landsretten det i en konkret sag, der handlede om én specifik prøve i en alvorlig sag om drabsforsøg i bandekonflikten«, skriver hun.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter