Stor politistyrke ledte efter våben i Birkerød

Et massivt politiopbud med politi fra to kredse og PET ledte ifølge politiet efter våben på en adresse.

Danmark

Torsdagen igennem har en større politistyrke været i gang med en aktion i Birkerød i Nordsjælland.

Midt på aftenen skriver politiet på Twitter, at baggrunden for aktionen var en formodning om, at der kunne være våben på adressen.

»Ransagningen har vist, at det ikke var tilfældet. Intet yderligere«.

I forbindelse med aktionen, som PET gennemførte i samarbejde med Københavns Politi og Nordsjællands Politi, blev 'en række personer' anholdt.

Det er stort set det eneste, som politiet dagen igennem har villet oplyse om aktionen.

De anholdte må formodes at være blevet løsladt igen, men det har ikke været muligt at få oplyst, om det er tilfældet.

Aktionen fandt sted ved nogle flygtningeboliger i et tidligere nonnekloster på Bistrup Byvej i Birkerød.

Der var tilsyneladende tale om en større aktion. BT kunne torsdag morgen fortælle, at cirka '20 større politibiler' blev set køre mod nord.

Det massive politiopbud og politiets tavshed skræmte ifølge Frederiksborg Amts Avis de lokale beboere, som frygtede, at der holdt en terrorcelle til på adressen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce